De danske styrker i Irak skal hjem. Godt for soldaterne og deres familier, men hvad har vi egentlig lært af fiaskoen i Irak?

Glæden over de første billeder af det befriede Bagdad blev hurtigt afløst af bekymring – dels fordi krigen splittede det internationale samfund, dels fordi der manglede en plan for at vinde ikke bare krigen, men freden. Amerikanerne er uovertrufne til hård sikkerhedspolitik, men spørgsmålet er, hvem der skal sikre freden, når amerikanerne svigter.

Løsningen ligger lige for: Europa.

Hvis Irak nogensinde skal udvikle sig til et stabilt demokrati, og hvis det nogensinde skal lykkes at skabe fred i Mellemøsten, er der for mig ingen tvivl: Så skal EU træde i karakter som udenrigspolitisk supermagt.

Derfor skal vi nu se fremad og bruge et minimum af energi på at placere skylden for fiaskoen. Vi skal i stedet bruge den mislykkede operation i Irak til for alvor at udvikle en fælles europæisk udenrigspolitik. Ikke i direkte opposition til USA, men som et effektivt supplement og korrektiv. Europa skal tale med én stemme. Ellers er vi alt for lette at overhøre – resultatet ser vi i Irak.