- Den norske kronprinsesse Mette-Marit er blevet lungetransplanteret
- Dorte Chabert ventede 7 år på nye lunger og fik dem i 2020
- I Danmark får 30-35 mennesker nye lunger hvert år
- 85 pct. er i live et år efter operationen
Med en lungefunktion på 8 procent og tre iltapparater i hjemmet ventede Dorte Chabert på et opkald, hun ikke vidste om ville komme.
Det gjorde det. En eftermiddag i starten af sommeren 2020 ringede telefonen, og spørgsmålet lød: 'Hvad siger du til et sæt nye lunger?'
Dorte havde ventet i syv år.
Skjulte det for sine kolleger
Den sjældne diagnose alfa-1-antitrypsin-mangel betød, at Dortes lunger langsomt brød ned. Enzymet, der normalt beskytter de elastiske fibre i lungerne, manglede hun helt. Da hun stadig arbejdede som psykolog i kommunens PPR, gik hun op ad trappen til kontoret på 2. sal - og skjulte, at hun næsten ikke kunne trække vejret.
Dorte Chabert deler sine erfaringer med lungetransplantation. Lungeforeningen
- Min lungefunktion var nede på 16 procent, men jeg tog stadig trappen. Jeg prøvede at skjule, at jeg havde det dårligt. Det var en stresstilstand ikke at få ilt nok, og jeg var bange for at lave fejl, siger Dorte Chabert.
Hun stoppede i jobbet i 2014. Angsten fulgte med.
- Man tror, man er ved at dø. Sådan havde jeg det også, siger hun.
Nu hjælper hun andre
I dag er Dorte Chabert aktiv i Lungeforeningens netværk Nye Lunger og sidder i foreningens bestyrelse. Hun er én af de danskere, der kan sætte ansigt på det liv, den norske kronprinsesse Mette-Marit nu går ind i.
For Dorte har livet med nye lunger handlet om at lære de små ting at kende igen.
- Bare det at kunne stå ud af sengen uden at skulle tage medicin, der først skal virke. At jeg ikke skal sidde i en kørestol og ikke er afhængig af andres hjælp. Og så ikke at have den angst - fordi jeg nu godt kan få luft, siger hun.
Hvad venter efter operationen?
Lungeforeningens direktør Ann Leistiko forklarer, at livet efter en lungetransplantation for de fleste bliver bedre - men ikke nødvendigvis ukompliceret.
- De fleste oplever, at de får et bedre og mere aktivt liv bagefter. Men der er gener og bivirkninger. Man får en behandling, der sænker immunforsvaret for at undgå, at lungerne udstødes, og det kan give komplikationer, siger hun.
Mange lungetransplanterede kan arbejde i et vist omfang, men det er individuelt, og ikke alle vender fuldt tilbage til arbejdsmarkedet, fortæller Ann Leistiko.
Hvert år modtager 30-35 danskere nye lunger. Sidste år rundede Danmark 1.000 lungetransplantationer i alt.
- Hvert år får 30-35 danskere nye lunger
- Man kan komme i betragtning, hvis man risikerer at dø af lungesygdom inden for to år
- De mest almindelige årsager er KOL, cystisk fibrose og lungefibrose
- Donorerne er oftest personer erklæret hjernedøde - typisk efter hjerneblødning
- 85 pct. er i live et år efter operationen
- Efter fem år er det 65-70 pct.
- Ventelisten tæller typisk 35-40 patienter
- Operationen foregår på Rigshospitale