Aarhus Universitetshospital har ændret sine retningslinjer for, hvornår læger skal snakke med pårørende om organdonation.

Det sker efter et behandlingsforløb, hvor en familie måtte tage stilling til, om deres hårdt kvæstede 19-årige datter skulle være organdonor, kort tid før hun mirakuløst vågnede op og hurtigt kom i bedring.

Forløbet vises i aften klokken 20.00 i en dokumentarudsendelse på DR1 med titel "Pigen der ikke ville dø".

På baggrund af forløbet er der også en national vejledning på vej om, hvornår læger bør stoppe udsigtsløs behandling af svært kritisk syge patienter.

Det fortæller cheflæge på Aarhus Universitetshospital, Claus Thomsen, som kender til behandlingsforløbet af den 19-årige Carina.

- Det, der er sket, er, at vi får en svært kvæstet pige ind efter en færdselsulykke. Hun får en livreddende operation, og efterfølgende bliver hun observeret.

- En af vores fagpersoner opfatter så, at Carina er mere skadet i hjernen, end hun viser sig at være. Og det betyder, at man på et for tidligt tidspunkt har orienteret familien om en risiko for hjernedød, siger han.

Der er altså lavet et fejlskøn, og hospitalet skriver i en pressemeddelelse, at der er rigtig meget, de kan lære af forløbet.

- Vi har ændret vores retningslinjer, og vi har set på nationale retningslinjer sammen med dansk neurokirurgisk selskab.

- Vi skal have en fælles vejledning om, hvordan man laver den her vurdering, hvornår man skal orientere familien, og hvornår man kan gå ind og tale om ophør af behandling, siger Claus Thomsen.

Han pointerer, at det ikke er kriterierne for, hvornår man kan donere sine organer, der bliver diskuteret.

Det ligger helt fast, at man skal være erklæret hjernedød, før man kan blive organdonor. Og er man det, er der ingen chance for, at man kan vækkes til live igen.

Den ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Carsten Kock-Jensen, forklarer, at sagens dilemma handler om, hvornår man skal diskutere organdonation med de pårørende.

- Vi har en klokkeklar vejledning for, hvordan man stiller diagnosen hjernedød. Men tidspunktet for, hvornår man tager samtalen med de pårørende, er lidt mere uklart.

- Der siger sundhedsstyrelsen: "når døden er nært forestående". Men hvad er det for tegn, vi taler om der?, spørger Carsten Kock-Jensen.

Ifølge ham, vil nogen sige, at hospitalet har fulgt sundhedsstyrelsens vejledning. Men Carsten Kock-Jensen og hans kolleger har alligevel valgt, at andre forældre ikke skal risikere samme behandling.

Nu har de lavet nye retningslinjer, der fastslår, at en samtale om organdonation først kan finde sted, når der ikke er flere behandlingsmuligheder for patienten, og hjernens funktion er ophørt eller forventes snart at ophøre.