Arbejdsgiverne må langt mere offensivt på banen, hvis de vil holde på seniormedarbejdere med en kostbar specialistviden.
En ny undersøgelse dokumenterer, at kun hver tredje højtuddannet har kendskab til en nedskreven seniorpolitik på deres arbejdsplads. 33 pct. kender ikke til en nedskreven politik, og godt 30 procent ved ikke, om en sådan overhovedet eksisterer.
Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har stillet til rådighed for Magisterbladet.
1.389 personer med en lang videregående uddannelse eller en ph.d har svaret på spørgsmål om seniorpolitik i forskningsprojektet, der er støttet af TrygFonden.
At så få overhovedet kender til seniorpolitikken på deres arbejdsplads er et kæmpe problem, hvis den arbejdende befolkning skal blive længere på arbejdsmarkedet, som politikerne har besluttet det.
Det siger Professor i Statskundskab ved Aalborg Universitet Per H. Jensen.
- Forudsætningerne for, at seniorordninger bliver brugt er, at medarbejderne overhovedet ved, at de eksisterer og at de fx kan gå ned i tid eller få fjernet nogle opgaver fra deres skrivebord. Når så få akademikere kender til mulighederne på deres arbejdsplads, kan det tyde på, at virksomhederne ikke gør så meget for at holde på de veluddannede specialister, siger Per H. Jensen til Magisterbladet.
Aalborg-professoren gør opmærksom på, at arbejdsgiverne i samme undersøgelse er blevet stillet spørgsmål om, hvor ofte i de sidste to år, de har bedt en medarbejder om at udsætte tilbagetrækningsalderen.
- 63 procent siger, at det har de aldrig gjort, tilføjer Per H. Jensen.
Mange fine papirer
Det er dog langt fra nok, at en virksomhed har en nedskreven seniorpolitik og at medarbejderne har et kendskab til den.
Det påpeger Karen Albertsen, der er arbejdsmiljøforsker i konsulentfirmaet TeamArbejdsliv.
- Der kan ligge nok så mange fine papirer fra direktionen og HR, og alligevel kan medarbejderne komme i tvivl om seriøsiteten i virksomhedens politik. I store organisationer kan det være meget forskelligt, om der er lokal opbakning til det, en direktion beslutter. Det gælder både stress-, senior- og andre politikker, forklarer Karen Albertsen ti Magisterbladet.
Undersøgelsen afslører, at der ligger et kæmpe urealiseret potentiale for at få flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet og trives med det. Det siger Lars L. Andersen, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Der kan være meget at hente for arbejdspladserne ved at have en seniorpolitik samt fortælle medarbejderne, at den findes og hvilke muligheder den rummer. En god seniorpolitik kan både tage hensyn til de ældre medarbejderes ressourcer, kompetencer, udviklingsbehov og ønsker, siger Lars Andersen.
Mere fleksibilitet
Det er på ingen måder et udtryk for uvilje fra arbejdsgiver, at kendskabet til virksomhedernes seniorpolitikker er så ringe. Det skyldes snarere, at der indtil nu ikke har været udbredt brug for dem, siger underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen.
- Vores medlemsvirksomheder oplever, at de ældre medarbejdere går op i arbejdsopgaver, i at have et selvstændigt råderum og i at få anerkendelse. Nedsat arbejdstid kommer først længere nede på ønskelisten, og 60 +'erne vil også nødigt opfattes som en særlig gruppe, forklarer Steen Nielsen til Magisterbladet.
Hvis en stigende pensionsalder øger behovet for fleksibilitet blandt ældre ansatte, er arbejdsgiverne også klar til det, siger DI's underdirektør.
- Af de 200.000 nye medarbejdere, der er kommet på arbejdsmarkedet i de sidste par år, er hver 3. over 60 år. Vi har ikke råd til, at de smutter hurtigt igen, understreger Steen Nielsen.
Magisterbladet