Højesteret har tirsdag afsagt dom i en sag, der kan få betydning for faderskabssager fremover.
En dansk mand rejste sagen for at få fastslået, om han er far til det barn, som hans tidligere kæreste fødte 1. september 2012. Siden er kvinden dog blevet gift med en nordmand, som hun har været kærester med siden 2001.
Hun nægter samtidig at have haft et seksuelt samkvem med den danske mand, som hun mødte gennem sit arbejde, da han i et stykke tid havde noget konsulentarbejde i hendes firma.
For lukkede døre afgjorde Højesteret dog, at parret levede i et fast samlivsforhold, og han har derfor ret til at få prøvet, om han er far til barnet.
Dommen vækker opsigt, da retten til at få afprøvet faderskabet ifølge børneloven er begrænset, hvis moderen ved barnets fødsel er gift med en anden mand, og denne er registreret som far, hvilket nordmanden er i Norge.
To uger før barnets fødsel blev kvinden gift med nordmanden, som hun har haft et forhold til siden 2001 og flyttede sammen med i 2008. Grundet pladsmangel havde hun dog en lejlighed i Lyngby, hvor hun sås med den danske mand.
Den danske mand fremlagde i retten omfattende korrespondance med moderen i form af beskeder fra sociale medier og tekstbeskeder for at bevise sit forhold til hende.
På baggrund af bevisførelsen fandt Højesteret, at den danske mand og moderen i sommeren 2011 indledte et forhold til hinanden, hvor de også havde seksuelt samkvem.
Ifølge korrespondancen skrev moderen til den danske mand, at hun ikke havde været i fast kæresteforhold i et år, og at ekskæresten gerne ville have hende tilbage.
Den danske mand betragtede sig som værende kæreste med kvinden, og de så hinanden dagligt enten før eller efter arbejde.
Han blev præsenteret for hendes familie, og de rejste sammen til New York, Stockholm og en chokoladefestival i Aarhus. Ifølge kvinden var disse ture dog rent platoniske.
I foråret 2012 stoppede de med at se hinanden, efter at kvinden havde fortalt manden, at hun var blevet gravid, og at det var hans barn. Siden afbrød kvinden al kontakt med manden.
I sommeren 2012 opsøgte han hende på hendes adresse, men da hun ikke var hjemme, kørte han over til hendes bror. Han kunne se, at kvindens bror, mor og ældste niecer var til stede og forsøgte at give sin version gennem brevsprækken.
Han blev dog mødt af stilhed, og på vej hjem ringede politiet til ham for at bede ham forlade stedet.
Han skrev til hende og undrede sig over, at hendes familie ikke ville tale med ham. Samme aften skrev han til Statsforvaltningen.
Ifølge børneloven kan man rejse en faderskabssag, hvis man kan bevise, at man har haft et seksuelt forhold til moderen, og at man har levet i et fast parforhold. I den forbindelse har Højesteret stadfæstet landsrettens dom.
/ritzau/