Tænker du, at din søster skal arve dine smykker, og at din mands børn fra et tidligere forhold selvfølgelig får del i din arv, hvis du skulle dø?
Så kan det være en rigtig god idé at sætte dig grundigt ind i arvereglerne.
Det er nemlig under hver femte dansker, der har et testamente, og det sker ofte, at vi bliver overraskede over, hvem der egentlig arver vores formue, når vi dør.
Det gælder særligt dem, der lever i en familie med sammenbragte børn, fortæller Jørgen U. Grønborg, advokat og stifter af Familieadvokaten.dk.
- Mange tror, at alle børnene skal dele arven lige, men det skal de ikke, siger han.
Et eksempel kan være et ægtepar, hvor både manden og kvinden har to børn fra tidligere forhold, og sammen har de et fælles barn.
Manden dør, og hans formue bliver delt med 50 procent til hustruen og 50 procent til hans tre børn.
Men når konen dør, så arver hendes tre børn hendes formue, som blandt andet omfatter det, som hun i sin tid arvede fra sin mand.
- På den måde arver mandens børn fra det tidligere forhold samlet set langt mindre, end konens børn, fordi hun levede længst. Og det ønsker de fleste par typisk ikke, siger Jørgen U. Grønborg.
Hvis man ikke er gift, er der også vigtige arveregler, man skal kende.
- Rigtig mange tror, at når man har boet sammen i et vist antal år, så arver man hinanden. Men det gør man ikke, siger Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater.
Hvis du dør, og du ikke har oprettet et testamente, så arver din samlever altså ikke automatisk efter dig, oplyser Danske Familieadvokater.
I det tilfælde vil børnene arve alt. Hvis børnene er mindreårige, og arven er over 75.000 kroner, bliver arven indsat på en forvaltningskonto, indtil barnet fylder 18 år.
Det betyder, at hverken barnet eller den efterladte forælder kan råde over pengene uden godkendelse fra Statsforvaltningen, og det kan få konsekvenser for den efterladte forælders økonomi.
Hvis du opretter et testamente, kan du selv bestemme, hvem der skal arve dig, og hvor meget de skal have.
Fakta: Arveloven
- Arveloven bestemmer, hvem der arver dig, hvis du ikke har et testamente. Arveloven er bygget op af tre arveklasser.
- De familiemedlemmer, der tilhører arveklasse 1, vil få førsteprioritet til arven. Det er ægtefæller og såkaldte livsarvinger som børn, børnebørn, oldebørn eller adoptivbørn. Stedbørn er ikke livsarvinger.
- Hvis der ikke er familiemedlemmer i arveklasse 1, går arven videre til arveklasse 2, som i første række er dine forældre og herefter dine søskende og deres børn.
- Endelig kan arven gå videre til arveklasse 3, som omfatter slægtsarvinger, som er dine bedsteforældre og deres børn (dine mostre, fastre og onkler).
- Hvis man ingen arvinger har, går formuen til staten.
Kilde: Danske Familieadvokater
/ritzau/FOKUS