I torsdags græd Joan Ørting flere gange i løbet af dagen. Hun var ulykkelig og chokeret efter et møde i Statsforvaltningens familieretskontor i København dagen inden, fortæller hun.

Den kendte sexolog og parterapeut Joan Ørting havde været med til mødet som bisidder for en mor, der gerne vil have lov til at se sine to børn.

Både Joan Ørting og kvinden, hun er bisidder for, havde store forventninger til mødet, men de blev mødt med mistillid og uvenlighed fra mødets start, forklarer Joan Ørting.

- Det var min første gang som bisidder. Og det er jo så vanvittigt, hvordan den slags møder foregår i Danmark. Det er så slemt. Jeg er så ulykkelig over, at den slags sker. Nu ved jeg, hvad folk går igennem, siger hun til Avisen.dk og uddyber:

- Jeg havde lyst til at skrige af magtesløshed, fordi sagsbehandlerne var så inkompetente og uforberedte.

Hvis forældre ikke kan samarbejde om fælles børn eller blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden, kan de få hjælp fra Statsforvaltningen. Og det er der mange, der får.

Sidste år behandlede Statsforvaltningn 19.024 sager om samvær, og der er gennemgået næsten 5.000 sager alene for første kvartal af 2017.

Derudover er der alle sagerne om forældremyndighed og børnenes bopæl. Sidste år var der 12.205 af sådanne sager og i 1. kvartal i år var tallet 2.973.    

Kvinden er magtesløs

Moren, som Joan Ørting har sat sig for at støtte, har i de seneste fem år haft meget begrænset tid med sin yngste søn på ni år. Hun har overværet samvær med ham seks gange om året.

En af sønnerne ser hun slet ikke, da hun har et polititilhold mod at se ham. Men ifølge Joan Ørting beror det hele på misforståelser og fejlvurderinger, for kvinden er stabil og velfungerende. Det er derfor hun nu kæmper for kvinden, som hun har kendt i to år.

- Hun er helt magtesløs. Hvad skal hun gøre imod systemet? Det system der skal hjælpe hende, er imod hende og vil hende det dårligt, siger Joan Ørting.

Ifølge hende var sagsbehandlerne forudindtaget over for moren fra mødets start.

- Det var så tydeligt, at vi intet kunne gøre. De havde besluttet sig for, at hun ikke var en god mor. Dem, der sidder med sagen, er så trætte af folks følelser og en mor, der græder.

Joan Ørting mener, at faren til børnene fik lov til at tale nedladende til moren, uden at det blev stoppet. I det hele taget blev der ikke gjort meget for at holde en ordentlig tone, oplevede hun.

- Advokaten (farens red.) sad og lavede himmelvendte øjne. Sagsbehandlerne gør hende syg. De blev ved med at sige til hende, om hun ikke havde nogen selvrefleksion. Det var altså ubehageligt, siger hun.

Ignorerer psykologs ord

Joan Ørting havde håbet på, at mødet vil lede til et samarbejde med faren, så der kunne blive lavet nye aftaler om mere samvær. En tidligere psykologisk vurdering fastslog, at det ikke var godt for børnene at være alene sammen med deres mor, forklarer Joan Ørting. Men den rapport var en katastrofe, mener hun.

En anden psykolog har lavet en ny rapport, hvor der står, at mor og børn skal se hinanden, og at børnene godt kan sove hos deres mor, forklarer Joan Ørting.

- Nu er der kommet en ny, stor psykolograpport, der har taget månedsvis at lave med interview med en lærer, børnene, og man har været hjemme hos forældrene. Staten har selv sat det i gang, og rapporten har kostet kassen at lave. Alligevel forholdte de sig ikke til rapporten en eneste gang, siger hun.

- Hvis vi talte om den, fik vi at vide, at nej, det skulle vi ikke tale om, forklarer hun.

Dagsorden skred

I mødeindkaldelsen stod der ellers, at mødet skulle handle om den nye psykolograpport. Men dagsordenen blev ikke holdt, og der var ingen strukturen for mødet, oplevede Joan Ørting.

- Det blev ikke sagt, hvad formålet med mødet var. Vi sad seks mennesker i lokalet, og vi blev ikke engang præsenteret. Hende, jeg tror, der var sagsbehandler, skulle både lave referat af mødet undervejs og samtidig lege jurist. Det gik helt af sporet, siger hun.

Joan Ørting kritiserer også, at mødet kun varede en time og ti minutter, selvom der var sat to timer af.

Til sidst blev mødet hævet med den begrundelse, at der ikke kunne opnås enighed mellem forældrene, fortæller Joan Ørting.

Forskellige oplevelser

Sagsbehandlerne har altid en overordnet dagsorden for, hvad et møde skal handle om, men man kan ikke forvente, at et møde hos Statsforvaltningen stringent følger punkterne i mødeindkaldelsen, da der er stærke følelser på spil.

Det fortæller Julie Kragh, der er souschef i Statsforvaltningens familieretskontor i Afdeling København. Hun understreger, at de ansatte altid tilstræber, at borgerne føler sig hørt og respekteret. 

- Men man kan jo have meget forskellige opfattelser af, hvordan et møde er forløbet, og hvilke dagsordener der er i spil. Man kan have forventninger om noget, som så ikke bliver indfriet, siger Julie Kragh.  

Hun påpeger, at sagsbehandlerne altid arbejder professionelt, tydeliggør formålet med mødet og præsenterer deres rolle.

- Vi går højt op i at have en respektfuld dialog med borgerne. Vi kan opleves som styrende under et møde, men det må ikke forveksles med, at vi er sure eller taler ned til folk. Det er et forsøg på at holde fokus på barnet, siger Julie Kragh. 

"Ren DDR"

Joan Ørting tror, at hendes dårlige oplevelse hos Statsforvaltningen kan skyldes, at der er for få ansatte til alt for mange sager.

Hun har sendt en klage og krævet et nyt møde. Det er bestemt ikke, fordi hun glæder sig til igen at skulle forbi myndigheden.

- Statsforvaltningen er det mest forfærdelige sted. Det var ren DDR. Det var absolut ikke, hvad der var bedst for børnene. De anerkender ikke det, folk siger eller deres følelser, siger hun.

Dette er en af de mest læste historier på Avisen.dk i 2017. Du kan læse fire af de andre her.