En gruppe hjemmeplejere fra Håndværkerhavens Hjemmepleje i København må have meget røde øre.
De er nemlig blevet fanget på skjult kamera af TV 2, mens de laver alt muligt andet end at passe deres job, og det får hjemmehjælpernes politiske chef til at svinge om sig med bortvisninger.
Sundheds- og omsorgsborgmesterposten i Københavns Kommune, Ninna Thomsen (SF), forklarer, at ni medarbejdere er blevet sendt hjem. Mens én leder er blevet fyret.
Samtidig vil Håndværkerhavens Hjemmepleje som en direkte konsekvens af sagen blive frataget retten til at bedrive hjemmepleje med kommunal støtte, lover hun.
"Det er et groft tillidsbrud," supplerer chefen for hjemmehjælperne, Vivian Buse, der er lokalområdechef for hjemmeplejen på Bispebjerg og Nørrebro, da hun bliver vist TV 2's optagelser.
"Jeg føler mig røvrendt," siger hun.
Ifølge tv-stationen er brugte én hjemmehjælper over tre timer af sin otte timers arbejdsdag på at være hjemme eller gøre andre private gøremål. Men den ene medarbejder er ikke den eneste, der svigter de ældre.
"Sådan funger det hver dag året rundt," siger en anonym tidligere ansat til TV 2.