Inden klokken 22 skal 19-årige Johanne være på Reden, der er en århusiansk varmestue for kvinder. Hvis hun kommer for sent, risikerer hun, at ingen af værestedets i alt otte senge er ledige. Det er først til mølle princippet, der gælder.
I weekenderne sover hun hos sine venner, men i hverdagen overnatter hun på et af Redens tomandsværelser, for siden januar har Johanne ikke haft et sted at bo.
Johanne er ikke et enkeltstående tilfælde. I dag er næsten en ud af fem af de ialt 6.138 hjemløse personer i Danmark mellem 18 og 24 år. Det viser en ny rapport om hjemløshed i Danmark i 2015, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) står bag.
Og de unge hjemløse i begyndelsen af tyverne er en voksende gruppe. Siden 2009 er gruppen næsten fordoblet, fremgår det af rapporten.
Gaden er ikke for sarte sjæle
For Johanne er det ikke en mulighed at sove hos familiemedlemmer. Og selvom Reden betyder, at Johanne slipper for at redde op på en vens sofa hver eneste nat, har det også sine bagsider at færdes i et miljø, hvor de fleste har et heftigt misbrug af stoffer eller alkohol.
Hvis jeg skulle have fået en bolig gennem kommunen ville det være optimalt for mig, hvis jeg droppede ud af min uddannelse, kom på kontanthjælp og fik mig et misbrug, så ville de gerne hjælpe mig
- Selvom det er nogle super skønne kvinder, der kommer på Reden, er det et hårdt miljø og ikke et sted, hvor jeg ville sende nogle på min egen alder hen, siger Johanne til Avisen.dk.
Hun fortæller, at hun flere gange har set de andre kvinder være så påvirkede, at de dårligt kunne stå oprejst.
Om morgnerne skal Johanne være ude af Reden før klokken kvart i otte. Derefter tager hun hen til sit uddannelsessted, da hun er i gang med at læse Hf-enkeltfag op på VUC.
Om eftermiddagen arbejder hun på en tankstation og som frivillig i de hjemløses landsorganisation SAND.
Johanne fortæller, at hun ikke har et misbrug, selvom hun nogle gange drikker for meget alkohol. Hun har heller ikke psykiske problemer, og derved adskiller hun sig fra mange andre unge hjemløse.
Næsten fire ud af fem af de hjemløse unge har en psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller begge dele, ifølge tallene fra SFI.
På landsplan er det blandt andet over halvdelen af de unge, der lever som hjemløse, der har et hashmisbrug, viser rapporten. Johanne har tidligere røget hash, men gør det ikke længere, fordi hun får det dårligt af det. Men blandt hendes venner er det stort set alle, der ryger hash, fortæller hun.
For stabil til at få hjælp
Det har vist sig at være en hæmsko for at få hjælp fra Århus Kommune, at Johanne ikke har psykiske problemer eller et misbrug.
Johanne mener, at det bedste, kommunen kunne have gjort for hende, var at have trådt til, lige så snart hun registrerede sig som hjemløs. Men hjælpen udeblev.
- Kommunen har overhovedet ikke hjulpet mig. I starten skulle jeg en gang om måneden op til kommunen for at oplyse, hvor jeg havde sovet, så scannede de sedlen ind og sagde ikke rigtig mere. De skal være bedre til at hive fat i folk, men ingen har kontaktet mig, fortæller Johanne.
Mangler handleplan
Det er kun en tredjedel af de hjemløse unge, der har en støttekontaktperson eller er skrevet op til en boligløsning. Desuden er det kun hver fjerde af de hjemløse unge, som har en kommunal handleplan, fremgår det af rapporten.
Johanne kunne godt have tænkt sig en samtale med en sagsbehandler, og da hun for over et halvt år siden blev boligløs, bad hun om at komme på kommunens akutliste for boligsøgende. Men det var ikke muligt.
Det har efterladt hende med en følelse af, at det skader hende at hun er for selvkørende.
- Hvis jeg skulle have fået en bolig gennem kommunen ville det være optimalt for mig, hvis jeg droppede ud af min uddannelse, kom på kontanthjælp og fik mig et misbrug, så ville de gerne hjælpe mig, siger hun.
Misbruget skal nok komme ...
Det billede, som Johanne beskriver, genkender Christina Strauss, der er næstformand i de hjemløses landsorganisation SAND og som arbejder ved et værested for hjemløse.
- Vi afviser tit unge, der mangler et sted at sove. Det bedste råd vi kan give dem lige nu er, at de skal få sig et misbrug eller en psykisk sygdom, for ellers er de ikke svage nok til at få plads på forsorgshjem. Og misbruget og de psykiske vanskeligheder skal de nok få efter bare et halvt år på gaden for at holde det liv ud, påpeger Christina Strauss, der selv tidligere har været hjemløs.
Johanne er hjemløs og må bo på herberg side om side med stærkt påvirkede misbrugere. Selv er hun for velfungerende til at få hjælp. Er det rimeligt?
Posted by Avisen.dk on 15. september 2015
I går fortalte også Lars Benjaminsen, der er en af de to forskere bag SFI-rapporten, at en af årsagerne til, at antallet af unge hjemløse fortsat stiger, skyldes, at mange af de unge hjemløse ikke altid får den nødvendige støtte blandt andet til at finde billige boliger.
Bange for at blive stemplet som hjemløs
Det er ikke første gang, at Johanne er hjemløs. Allerede som 17-årig oplevede hun første gang, hvad det vil sige at stå uden fast tag over hovedet. På grund af problemer med sin mor, flyttede hun hjemmefra, mens hun stadig gik i gymnasiet.
Først flyttede hun sammen med to venner i en etværelseslejlighed på under 18 kvadratmeter. Senere endte hun på gaden og måtte derfor sove hos forskellige kammerater.
- Det var rigtig hårdt at være hjemløs som 17-årig. Men jeg har altid været god til at finde ud af det alligevel, siger Johanne, der aldrig har sovet udenfor.
Men selvom Johanne var god til at finde nødløsninger, viste det sig hurtigt, at det ikke var let at få hverdagen til at hænge sammen. Med livet som hjemløs fulgte der nemlig også et miljø, som hun skulle vende sig til, fortæller hun.
- Det gik ikke særlig godt i gymnasiet, for det var for hårdt at skulle passe normalt ting samtidig med, at jeg skulle sove rundt omkring hos folk, der primært var på kontanthjælp, og som tit gik meget sent i seng, husker hun.
Der er mange fordomme
I sin nuværende omgangskreds er der mange af Johannes venner, der også er hjemløse, og mange af dem er under 18 år, fortæller hun.
Udover dem, Johanne møder omkring værestederne, omgås hun også medstuderende gennem sin uddannelse. Her er det dog ikke alle, der kender til hendes situation, for hun har ikke lyst til at blive blevet stemplet som 'hende den hjemløse.'
- Der er så mange fordomme. Derfor kommer det an på, hvor lang tid, jeg har kendt folk, om jeg fortæller dem, at jeg er hjemløs, forklarer hun.
Den adfærd er ikke ualmindelig, forklarer Christina Strauss, der gennem sit arbejde møder mange unge, der er i samme sko som Johanne. For mange yngre mennesker er hjemløshed forbundet med et stort tabu, fortæller hun.
Lettet og nervøs på samme tid
Århus er den by, hvor antallet af hjemløse mellem 18 og 14 år er steget mest. Den udvikling hænger sammen med den pressede boligsituation i Aarhusområdet, hvor det er vanskeligt at skaffe boliger til de hjemløse unge, fremgår det af rapporten fra SFI.
Den pressede situation i Århus, bekræfter Thomas Medom (SF), der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Århus Kommune.
- Jeg synes, at Århus Kommune skal gøre mere. Vi skal bruge flere ressourcer på hjemløse, siger han.
Han fortæller, at mange unge, der flytter ind til byen, ofte starter på venners sofaer, men ender på gaden. Derfor arbejder han for, at der i Århus bliver oprettet et herberg, der specifikt henvender sig til unge mennesker.
Johanne har - efter at have stået på venteliste i sytten måneder ved Kollegiekontoret - fået tildelt et kollegieværelse, som hun flytter ind i 15. oktober. Og selvom hun ser frem til at have sit eget sted, er hun bange for at havne på gaden, når hun ikke længere studere.
- Når du først har været hjemløs en gang, er det nemt at blive det igen. Det er svært at vende sig til at have en lejlighed, hvor man hele tiden skal være alene, siger Johanne.
Hun fortæller, at det især er når hun skal i seng om aftenen og på kedelige søndage, at det er svært at skifte tilværelsen som hjemløs ud med et liv omkranset af fire vægge.
Johanne har ikke ønsket at stå frem med sit fulde navn, men Avisen.dk er bekendt med hendes efternavn.