Iben Hjejle og Lars Mikkelsen spiller hovedrollerne i den nye film 'Flugten', som har premiere på fredag. Filmen byder på en lang række udfordringer for de to garvede skuespillere, blandt andet en sexscene, som ikke kan undgå at blive en anelse akavet at indspille.
"Sexscener er altid komplicerede. Og i dette tilfælde fik vi ikke noget forærende, for de to hovedrolleskuespillere kendte ikke hinanden fra før. Sexscener er grænseoverskridende for alle, især for dem, men også for os andre," fortæller filmens instruktør Kathrine Windfeld til Politiken.
Sexscenen tog fire timer at lave, men varer kun halvandet minut i filmen. Kathrine Windfeld fortæller, at det er en af de scener, som hun er allermest stolt af i filmen.