Først forsøgte hun - ifølge kritikere - at øge seertallene ved at lade hendes og eksmanden Charlie Sheens børn medvirke i reality-serien 'Denise Richards: It's Complicated', hvor man følger Denise Richards dagligdag.
Det virkede ikke.
Nu går den 37-årige blondine skridtet videre og smider det meste af tøjet. Igen - ifølge kritikere altså - for at forsøge at lokke seerne tilbage.
Og det virkede i hvert fald i den forstand, at det førte en masse presseomtale med sig.
I afsnittet, der netop er blevet vist, ligger Denise Richards på stranden med tre veninder. Alle er de iført bikini. Pludselig spørger en af veninderne om ikke de alle skal smide toppen, fordi der alligevel ikke er andre på stranden - altså lige bortset fra filmholdet selvfølgelig.
Den er de alle med på, og kameraet fanger - selvfølgelig - Denise Richards barm inden hun ligger sig ærbart på maven. Det bliver hun dog ikke liggende længe.
En paparazzi-fotograf er nemlig også til stede på stranden, og i afsnittet ser man hvordan hun mens hun forsøger at skjule brysterne med et håndklæde løber efter ham og jager ham væk.