Af Rikke Berg | ribe@avisen.dk
»Min krop er deform.« Sådan tænkte 26-årige Elisabeth Larsen om sin krop, da hun blev gravid. Hun havde som teenager lidt af en spiseforstyrrelse, hvor hun skiftevis overspiste eller udsultede sig selv, og derfor opfattede hun ikke sin gravide krop som smuk, men som tyk – ja, nærmest deform.
Det resulterede i, at hun i de første fire måneder af graviditeten spiste alt for lidt og tabte sig.
Elisabeth Larsen blev derfor af sin læge opfordret til at være med i et særligt forløb på Nordsjællands Hospitals fødeafdeling, hvor psykisk syge, socialt belastede og udviklingshæmmede gravide kan få ekstra hjælp fra jordemødre, sundhedsplejen, kommunen og psykiatrien. Et forløb, som resulterer i flere gode fødsler og flere sunde børn.
»Vi forsøger at hjælpe gravide kvinder med at mindske de følger, som for eksempel en spiseforstyrrelse kan have for et barns udvikling og sundhed og for en moders kræfter til at skulle føde, og det har vist sig at have god effekt« siger jordemoderchef på Nordsjællands Hospital Trine Mottlau.
Forløbet, der har været et fast tilbud i 10 år, giver 87 procent af de gravide kvinder en normal graviditet og fødsel. Landsgennemsnittet ligger på 70 procent. Det giver de nyfødte en apg-score på 94,5 procent. Landsgennemsnittet ligger på 92,6. Apg-score er en indikator på barnets tilstand. Så faktisk klarer gravide kvinder i forløbet sig bedre end gravide kvinder i almindelighed.
For Elisabeth Larsen indebar forløbet, at hun blev tilbudt flere besøg hos jordemoderen og samtaler med en psykiater.
»Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det var gået, hvis jeg ikke havde fået den ekstra hjælp og støtte,« siger hun.