Det første genoptryk af Adolf Hitler's "Mein Kamp" er blevet en bestseller. Bogen er blevet solgt i omkring 85.000 eksemplarer på tysk, efter at den blev genudgivet for et år siden. Det oplyser forlaget tirsdag.
Münchens Institut for Tysk Samtidshistorie (IFZ) siger, at bogen fra den nazistiske leders antisemitiske manifest er blevet flået ned fra hylderne siden januar sidste år.
Det ansete institut siger, at det langtfra har til hensigt at udbrede en højreekstremistisk ideologi. Men at udgivelsen af "Mein Kamp" har beriget debatten om "autoritære politiske synspunkter" i dagens vestlige samfund.
Det var oprindeligt planlagt kun at udgive et oplag på 4000 eksemplarer. Men produktionen blev sat kraftigt i vejret på grund af en intens efterspørgsel.
Et sjette oplag vil udkomme i boghandlerne sidst i januar.
De to bind har stået på nyhedsmagasinet Der Spiegels bestsellerlister over ikke fiktive bøger gennem næsten hele 2016 og lå endda øverst i to uger i april.
Instituttet har også stået bag en række præsentationer af bogen og debatter om "Mein Kampf" en række steder i forbundsrepublikken og i andre europæiske lande.
- Det har vist sig, at frygten for at bogen ville fremme Hitlers ideologi eller gøre den social acceptabel og dermed styrke nynazisterne en ny platform har været fuldstændig grundløs, siger direktøren for IfZ, Andreas Wirsching, i en erklæring.
Han sige, at han er "overvældet" over, hvor meget bogen har solgt.
Ophavsretten til bogen tilfaldt delstaten Bayern efter Anden Verdenskrigs afslutning, og i omkring syv partier var ingen nyudgivelser på tale for at forhindre en udbredelse af Hitlers budskab.
/ritzau/AFP