Nu er Kroatien ikke kendt for at lave drømmebiler – eller biler i det hele taget. Og så alligevel. For de kan nemlig bryste sig af at have lavet verdens hurtigste elbil.
Det er supersportsvognsfabrikken Rimac, hvis kommende model, Nevera, holder titlen som ”Verdens hurtigste elbil”.
Den har fire elmotorer - et ved hvert hjul, som tilsammen yder over 1.800 hk. 0-100 km/t sker på 1.72 sekunder og den lydløse topfart er 415 km/t.
Den er afsindig dyr og bliver lige så sjælden at spotte som en zebra uden striber, da der kun bliver produceret 150 af dem i alt.