I denne uge tager Folketinget hul på debatten om den fremtidige danske indsats i Afghanistan.

Den delvise tilbagetrækning fra Irak kommer til at frigøre militære ressourcer, og alt peger i retning af, at et stort folketingsflertal er parat til at sende broderparten af disse styrker til det sydlige Afghanistan. Danmark vil dermed være repræsenteret med en bataljon i Helmand-provinsen.

Spredt dansk indsats

For indeværende er den danske Afghanistan-indsats på cirka 390 mand spredt geografisk i flere mindre kontingenter. Mod vest i Mazar-e-Sharif er der udstationeret seks danske soldater ved en svensk-ledet civil-militær genopbygningsenhed (et såkaldt Provincial Reconstruction Team – eller bare PRT), i Feyzabad mod nord er der placeret cirka 40 danske soldater i tilknytning til et tysk PRT, og i Chaghcharan i den centrale del af landet er der udstationeret 10 mand ved de litauisk-anførte PRT. Hertil kommer logistiske bidrag i Kandahar og Kabul.

Dyrt og besværligt

Den store spredning af de danske styrker er imidlertid dyr, logistisk besværlig og medvirker til at usynliggøre vort ellers forholdsvist betragtelige bidrag. Når Folketinget begynder at overveje, hvordan Danmark mest hensigtsmæssigt udvider engagementet i Afghanistan, bør politikerne derfor meget seriøst overveje at koncentrere størstedelen af den danske militære og civile indsats i et dansk-ledet PRT.

Et dansk PRT vil for det første skabe gunstige muligheder for, at Danmark bliver i stand til at realisere en række af de forslag til forbedret civil-militært samarbejde, som den danske regering har advokeret flittigt for de seneste par år. På det idemæssige og konceptuelle plan har Danmark længe været foregangsland for et tættere og mere koordineret samarbejde mellem civile og militære myndigheder. Vi har således talked the talk , men hvorfor ikke også walk the walk , når nu muligheden foreligger?

Et PRT under dansk flag vil for det andet sikre, at de danske ressourcer, der tilflyder det uroplagede land, bliver anvendt mest effektivt. Den nuværende spredning af de danske styrker er omkostningsfuld, og der vil derfor være en række stordriftsfordele forbundet med koncentrationen af Danmarks engagement i Afghanistan.

Mere synlig indsats

Endelig – og for det tredje – vil etableringen af et dansk PRT medvirke til at gøre Danmarks indsats mere synlig i NATO. De øvrige alliancemedlemmer har utvivlsomt lagt mærke til, at Danmark leverer kampstyrker til de krævende opgaver i Helmand, men en selvstændig dansk genopbygningsenhed vil sikre Danmark et flag på landkortet. Og større synlighed vil – alt andet lige – medvirke til at konsolidere Danmarks allerede gode omdømme i Alliancen.

Argumenterne for et dansk PRT mangler ikke – spørgsmålet er, om det politiske mod kan mobiliseres.