Hans Otto Bisgaard taler hurtigt i telefonen, men den velkendte dybe stemme virker alligevel pædagogisk langsom.

»Jamen skal vi så ikke mødes ude på Brøndby Stadion. Jeg skal nok sørge for, at vi kan komme ind på banen.«

Bisgaard lægger ikke skjul på, at Brøndby IF har en stor plads i hans hjerte. TV-Byen i Gladsaxe og Radiohuset i København, hvor Hans Otto Bisgaard trods alt har brugt en stor del af sit voksne liv, kan slet ikke hamle op med det betongrå stadion i en forstad til København.

For i Hans Otto Bisgaards selvforståelse var det herude midt på de dengang forblæste udstykninger i Brøndby, det hele begyndte. Hans Otto Bisgaard var med til at starte Brøndby IF i 1967 sammen med broderen, divisions-målmanden Per Bisgaard. Og spillestedet Brøndby Pop Club, der i 1968 fik Led Zeppelin til at spille i en gymnastiksal på den lokale skole, hvor Hans Otto var frivillig arbejdskraft.

Det frivillige arbejde gav pote. En dag i 1970 ringede P3 til den 25-årige Hans Otto Bisgaard og tilbød ham et job som freelancer. Resten er, som man siger, dansk radio- og tv-historie.

Kasseret på alderen

I foyeren på Brøndby Stadion er Bisgaard på hjemmebane. Spillere, trænere og folk ’på gulvet’ får lige et »Godt at se dig« med på vejen. Hans Otto Bisgaard ligner en stolt nybagt far, mens han fremviser gamle holdfotos på Brøndbys Wall of Fame. Fremvisningen krydrer han med personlige kommentarer og anekdoter. Men den nostalgiske stemning kan dog ikke skjule, at barnet, Brøndby IF, har slået hovedet.

Klubben har fået en historisk dårlig start på den nye sæson. Og som om det ikke var nok, blev Bisgaard for halvanden måned siden fyret som konferencier på Langelandsfestivalen. Angiveligt på grund af sin alder.

Er 2007 et personligt vendepunkt for dig?

»Jeg har slet ikke noget imod at indrømme, at man en skønne dag bliver for gammel, men det er mig selv, der skal træffe den beslutning. Det er mig, der står oppe på scenen og kigger ud over 25-30.000 mennesker, og det er mig, der kan mærke, om det, jeg laver, holder eller ej,« siger Bisgaard.

Smilet fra foyeren er forsvundet.

»I øvrigt har FC Nordsjælland (fodboldklubben overtog i 2006 Langelandsfestivalen, red.) og direktøren, Allan K. Pedersen, aldrig sagt, at jeg var for gammel. Ingen ved, hvor den historie kommer fra. Allan K., Nordsjællands svar på Don Ø, ringede selv til mig bagefter og undskyldte.«

Men folk fandt i hvert fald ud af, at du kan blive sur ?

»Ja, jeg blev sur, for det er uhæderligt og løgnagtigt, at jeg skulle være blevet fyret på grund af alder. At FC Nordsjælland så bagefter påstår, at det ikke kommer derfra, er da heldigt for dem, for det er så usigeligt dumt, eftersom gennemsnitsalderen på Langelandsfestivalen er over 50 år. Så hvis de troede, at de kunne grine af ham den gamle, så kom de hurtigt på andre tanker. Det var en boomerang og det største selvmål, der er blevet scoret i Nordsjælland i mange år.«

Bærer ikke nag

Evnen til ikke at bære nag er ifølge Hans Otto Bisgaard en god ting i en ekstremt konkurrencepræget branche. Der står nemlig altid nogle i kulissen, som er parate til at overtage pladsen på scenen. Derfor er Langelandsfestivalen heller ikke i bad standing hos Bisgaard. Faktisk synes han, at det er helt naturligt, hvis der nogle gange bliver sagt og skrevet noget, der går over stregen.

»Vi er jo alle sammen brikker i et spil, som nogle gange går fantastisk hurtigt. Nogle gange kan man komme til at lave et frispark eller en obstruktion, og der må man bare være parat til at se fremad. Også selvom jeg var pissesur over det, der skete med den Langelandsfestival.«

Mr. konferencier

Hans Otto Bisgaaard har også en sjælden evne til at skabe god stemning oppe fra en scene. Derfor er han den mest ombejlede konferencier i landet gennem de sidste 15 år. Bisgaard kan hvert år vælge og vrage i et stadig mere omfattende festivalkatalog. Denne weekend skal han eksempelvis være konferencier ved Slotskoncerten i Ledreborg Slotspark ved Roskilde.

Hvad er det, du kan?

»For det første kan jeg lide det, jeg præsenterer. Jeg giver udtryk for min begejstring på publikums vegne. Jeg er deres repræsentant på scenen. Og hvis jeg undtagelsesvis skal vurdere mig selv, så er jeg ikke en eller anden fjern fantasifigur oppe på scenen. Folk ved godt, at jeg er fra Brøndby, og de ved godt, at jeg er født i Middelfart. Jeg har aldrig lagt afstand til folk. Dertil er jeg alt for ydmyg over for alt det, jeg har opnået i min karriere.«

Usikker på skærmen

Bisgaard synes selv, at De Olympiske Lege har været blandt højdepunkterne i hans foreløbig 37 år lange karriere. Fem gange har han som journalist på DR set flammen fra Grækenland blive tændt på allernærmeste hold.

»Jeg har stort set aldrig haft ambitioner om noget som helst, og jeg har aldrig ønsket at komme på tv. Men at komme til OL var faktisk min eneste drøm,« siger han.

De fleste danskere husker nok mest Bisgaard som tv-vært. I 1980’erne guidede ’Bissen’ med sikker hånd familien Danmark igennem utallige fredage med programmet ’Under Uret’.

Men den ’sikre hånd’ rystede. Bag Hans Otto Bisgaards pastelfarvede jakkesæt og tunge briller lurede usikkerheden.

»Dengang var jeg usikker. Men kun lige indtil jeg sad foran mikrofonen, for så er man på. Men før og bagefter showet tænkte jeg meget over, at det hele tiden kunne blive bedre,« siger Bisgaard.

Det er først inden for de seneste 10 år, at den erfarne studievært føler at, han er ved at kunne sin metier. I dag bliver alle usikkerhedsmomenterne systematisk elimineret, før han tænder for mikrofonen.

Ærgrer du dig over, at du skulle blive 62 år, før sikkerheden indfandt sig?

»Nej. Det er faktisk fedt, at sikkerheden først er kommet nu, for hvad skulle jeg så have brugt de sidste 30 år på? Tænk, hvis man i en alder af 32 år føler, at der ikke er nogen, der kan lære en noget. Skulle man så bare køre rundt i hurtige biler resten af livet og se smågodt ud?«

Ligeglad med udseende

Apropos det der med at se smågodt ud, så er Bisgaards karriere præget af en eklatant mangel på forfængelighed.

For hvis der er noget, han ifølge sig selv ikke gider gå op i, så er det udseendet. Og så selvfølgelig sin alder. Jobbet som tv-vært eller konferencier er nemlig altid gået forud for Bisgaards egen person.

»Og ved du hvad, kammerat. Gør du dit arbejde godt nok, så kommer du også til at se godt ud.«

Synes du, at det handler for meget om at se godt ud på tv i dag?

»Ja. Det er der for meget af, og det er ikke godt.«

Hvorfor?

»Underholdningsverdenen er jo fantastisk attraktiv og spændende, og der er ikke noget at sige til, at der er en masse mennesker, der gerne vil være noget ved medierne. Men man skal komme til det på den rigtige måde. Der har min generation været meget heldig. Vi har haft tid til at udvikle os, og tak for det. For når jeg hører nogle af mine første programmer, er det forfærdeligt. I dag er der slet ikke tid til udvikling. Man får kun 15 sekunder til at bevise sit værd, og det kan derfor let blive meget overfladisk.«

Bisgaard når lige at hilse på Kim Vilfort, EM-helt og talentchef i Brøndby.

»Vi skal dele en øl en dag,« råber han efter Vilfort, der sjosker rundt i fodboldsokker og sandaler.

Vi er tilbage på Vestegnen, hvor det hele startede.

»Når man er vokset op i Brøndby, forventes der ikke noget af en. Alle bliver overrasket over, at man kan binde sine egne snørebånd, og at man har kørekort. Så jeg er ekstremt lykkelig for det, jeg har opnået,« siger Hans Otto Bisgaard.

Han skal lige op på direktør Per Bjerregaards kontor og sige hej, inden turen går tilbage til Kartoffelrækkerne på Østerbro i København.