Odense-firmaet IT-hotellet er randen af konkurs, skriver DR.
Kursen mod konkurs kommer efter Odense Universitetshospital (OUH) den 31. maj blev udsat for et stort hackerangreb, skriver DR.
Angrebet gik ikke ud over patienter, men derimod hostingfirmaet IT-Hotellet, som er hostingleverandør til hospitalet.
På sin hjemmeside skriver IT-Hotellet, at man hverken har de nødvendige interne ressourcer eller økonomiske muligheder for at få ryddet op.
- Det er derfor også vores forventning, af IT-hotellet lukker eller går konkurs som følge af dette angreb.
Hackerangrebet var også voldsommere, end man først vurderede:
- Efter vi har fået gennemgået de enkelte systemer og fået et overblik over angrebets omfang, er det blevet tydeligt for os, at angrebet er langt mere omfattende end først vurderet og har ramt så mange systemer at det ikke umiddelbart kan inddæmmes, skriver IT-Hotellet.
Ifølge DR er det overvågningen af OUH's it-system, der blev hacket.
DR oplyser desuden, at det vil tage op til 14 dage, før OUH's styringssystem til overvågning af temperatur på stuerne samt opbevaring af medicin er normal.