Det er helt uholdbart, at lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre offentligt ansatte, der udsættes for vold på jobbet, snydes for erstatning.
Det mener FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og private ansatte.
Hovedforbundet melder sig nu i koret, som i de seneste dage i Avisen.dk har kritiseret regeringen for at sylte offentligt ansattes ret til erstatning.
Læs også: DF, EL og SF: Regeringen gør intet for voldsramte
”Der sker en klar forskelsbehandling af voldsofre i Danmark. Situationen er grotesk”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.
”Nu må politikerne se at komme i arbejdstøjet og finde en løsning på problemet. Det er helt urimeligt og uretfærdigt, at de ansatte ikke kan få kompensation for tab af erhvervsevne, når de udsættes for vold på jobbet,” siger hun.
Gadevold er bedre end bank på jobbet
Hvis man bliver sparket, får nikket en skalle eller bliver slået ned bagfra på åben gade, kan man oftest regne med at få tilkendt erstatning gennem retssystemet, fordi der er tale om en kriminel handling.
Men hvis en offentligt ansat kommer til skade på jobbet som følge af vold eller uforsvarlige handlinger begået af skolelever, psykisk syge eller demente ældre uden ansvarsforsikring, må ofret ofte se langt efter kompensation for tab af erhvervsevne, tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.
I stedet må ofret nøjes med en mindre erstatning gennem arbejdsskadeloven.
”Regeringen bør komme på banen og få løst det her problem. Vores medlemmer er nærmest heldige, hvis der er mulighed for at føre en retssag mod et forsikringsselskab for at få erstatning. Ofte er børn, unge og andre borgere, der udøver vold eller skader den ansatte, slet ikke dækket af en ansvarsforsikring, og her står ofret tilbage uden mulighed for erstatning,” siger Bente Sorgenfrey.
Vil undgå amerikanske tilstande
FTFs medlemsorganisationer har mange sager, hvor voldsudøveren ikke er dækket af en ansvarsforsikring. Danmarks Lærerforening har mindst fem sager, mens Dansk Sygeplejeråd, BUPL og andre fagforeninger også har aktuelle sager, hvor offentligt ansatte ikke kan få erstatning.
Hovedforbundet foreslår derfor, at der indføres obligatoriske ansvarsforsikringer for de børn, unge, patienter og borgere, der opholder sig på arbejdspladsen, men som ikke er dækket af en ansvarsforsikring.
”Det kan ikke være meningen, at ansatte skal være bekymrede for at lide økonomisk tab, når de påtager sig opgaven med at hjælpe de børn og svage borgere i vores samfund,” siger Bente Sorgenfrey.
Læs også: Lærer får millionerstatning fra 10-årig med ADHD
Hvis ikke en borger er ansvarsforsikret, kan en lærer, sosu eller sygeplejerske være tvunget til at slæbe et barn eller en psykisk syg i retten - selv om de ikke har nogen penge.
”Men det er jo helt uholdbart og skaber næsten amerikanske tilstande på danske arbejdspladser, hvis vi skal indlede personlige søgsmål på jobbet. Det går ud over samarbejdet med borgerne, patienterne og eleverne og deres pårørende, hvis ansatte er nødsaget til at lægge sag an direkte mod personen,” siger Bente Sorgenfrey.
- Normalt er det arbejdsgiveren, som er ansvarlig for en arbejdsskade. Men når skaden er opstået som følge af vold eller uforsvarlige handlinger begået af en anden person, kan det være meget vanskeligt at få erstatning.
- Så er det nemlig op til skadevolderens ansvarsforsikring at give erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.
- Men i mange tilfælde er der ikke nogen ansvarsforsikring. Og når der er, vil forsikringsselskaberne ofte ikke dække, hvis der er tale om 'forsætlige skader' - også selv om skaden er forvoldt af børn under 15 år, utilregnelige personer eller demente ældre.
- Det efterlader den offentlige instans Erstatningsansvarsnævnet, men som kun vil betale, hvis der er tale om en kriminel handling.
- Sidste udvej er at stævne personen, der har forvoldt skaden, selv om der ofte er tale om børn, demente eller mentalt handicappede uden formue.