Når ansatte kommer til skade på jobbet, er det arbejdsgiverens ansvar. Men ikke hvis skaden skyldes vold eller uforsvarlige handlinger begået af skolelever, psykisk syge eller demente ældre.
Mange socialpædagoger, skolelærere, sygeplejersker og sosu'er kommer i klemme - og har svært ved at få fuld erstatning.
Problemet vokser, men regeringen gør ingenting, lyder kritikken fra Socialpædagogernes Landsforening, FOA og Danmarks Lærerforening, der tilsammen repræsenterer over 300.000 offentligt ansatte.
"Problemet har været sat på dagsordenen flere gange, men vi er ikke kommet et skridt videre," siger Per Griger-Rene, der er konsulent i FOA.
Ni års kamp for erstatning
En aktuel dom fra Østre Landsret har endnu engang fremhævet problemet. Som Avisen.dk har beskrevet, tog det ni år for en kvindelig skolelærer at få erstatning for en stærkt invaliderende skade, som opstod, fordi en 10-årig dreng i kådhed sprang op på ryggen af hende.
Læs også: Lærer får millionerstatning fra 10-årig med ADHD
Men i mange lignende sager må 'varme hænder' se langt efter erstatning, fordi skadesforvolderen, altså for eksempel skolebørnene eller de demente, ikke er ansvarsforsikret.
Problemet blev senest sat på den politiske dagsordenen i forbindelse med en høring på Christiansborg i oktober sidste år, hvor politikere fra mange partier erklærede sig indstillet på at finde en løsning.
"Men der er ikke sket noget som helst. Det er for dårligt, når politikerne selv tilkendegiver, at det er et stort problem," siger Camilla Bengtson, der er jurist og sagsbehandler fra Danmarks Lærerforening.
DF og EL i fælles front
Dansk Folkeparti og Enhedslisten har i fællesskab lavet et beslutningsforslag til Folketinget, som pålægger regeringen at finde ud af, hvordan offentligt ansatte sikres adgang til erstatning.
Men forslaget nåede aldrig til afstemning i sidste folketingsår, og er derfor forældet.
Læs også: Lærer: Elever kan frit bruge mig som boksebold
Retsordfører Peter Skarup (DF) mener, at regeringen har syltet sagen, og vil nu genfremsætte beslutningsforslaget.
"Det vil være oplagt at inddrage i finanslovsforhandlingerne. Vi skal have taget hul på den her sag. Jeg er helt enig med fagforbundene i, at vi har ventet længe nok," siger han.
Enhedslistens Pernille Skipper er stærkt utilfreds med, at hverken Justitsministeriet, Indenrigsministeriet, Socialministeriet eller Beskæftigelsesministeriet vil kendes ved problemet.
"Ministerierne bliver ved med at kaste aben rundt mellem hinanden, det er rent ud sagt skide irriterende," siger retsordføreren.
Justitsministeriet afviser kritik
Problemet stritter i flere retninger, fordi en løsning både kan indebære lovkrav om ansvarsforsikringer, ændret praksis hos Erstatningsnævnet eller krav til kommunerne om subsidiære ansvarsforsikringer, som dækker personer uden forsikring.
Læs også: Svømmelærer slæbte 11-årig pige i retten
SF vil nu have justitsminister Karen Hækkerup (S) ind i sagen.
"Det er jo fuldstændig urimeligt, at man passer sit arbejde, og så skal være ringere stillet en de mennesker, som bliver slået ned på gaden. Mange af de her sager trækker jo ud i årevis, så vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får en smidigere proces og en ordentlig forsikring for de her mennesker," siger Karina Lorentzen Dehnhardt, som er formand for Retsudvalget.
Justitsministeriet oplyser dog over for Avisen.dk, at der ikke er planer om en særlig erstatningsretslig beskyttelse for offentligt ansatte.
Offentligt ansatte er sikret erstatning og godtgørelse efter arbejdsskader som følge af andre personers handlinger, understreger ministeriet, men henviser spørgsmål herom til Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministeriet arbejder nu på en kommentar.
- Normalt er det arbejdsgiveren, som er ansvarlig for en arbejdsskade. Men når skaden er opstået som følge af vold eller uforsvarlige handlinger begået af en anden person, kan det være meget vanskeligt at få erstatning.
- Så er det nemlig op til skadevolderens ansvarsforsikring at give erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.
- Men i mange tilfælde er der ikke nogen ansvarsforsikring. Og når der er, vil forsikringsselskaberne ofte ikke dække, hvis der er tale om 'forsætlige skader' - også selv om skaden er forvoldt af børn under 15 år, utilregnelige personer eller demente ældre.
- Det efterlader den offentlige instans Erstatningsansvarsnævnet, men som kun vil betale, hvis der er tale om en kriminel handling.