Timelønnen var af en størrelse, der ville få de fleste til at juble, men den danske pokerspiller Gus Hansen bandene nu nok alligevel en smule, da han her til morgen dansk tid på femtedagen måtte forlade årets i særklasse største pokerbegivenhed - World Series of Poker. Gus Hansen endte som nummer 61 og med sig hjem tager han en præmie pp cirka 830.000 kroner,
Gus Hansen var ellers på et tidspunkt såkaldt chipleader - det vil sige den med flest jetoner på bordet - men i poker skal der ikke mere end én dårlig hånd til at ødelægge det hele. I Gus Hansens tilfælde var første søm i ligkisten en hånd, hvor både han og modstanderen ramte tre esser, men hvor modstanderen havde det højeste fjerdekort. Andet søm var en hånd, hvor han med es-konge var oppe i mod et par i knægte. Og sidste søm blev slået ind, da han gik all-in med klør konge og spar fem og tabte til to firere.
Tilbage i turneringen er nu 47 spillere, heraf fire danskere - Philip Hilm, Mikkel Madsen, Christian Togsverd og Stig rasmussen.
Turneringen slutter med finalebord tirsdag.
Du kan få liveupdates fra turneringen her.