Danmarks guldvinder har taget alle med storm og faktisk har hun ikke kun succes til vands, men også til lands.
Anne-Marie Rindoms kæreste er ikke kun selv en meget dygtig sejler, men også reality-deltager hjemme i Australien, hvor han deltog i den australske udgave af ”The Bachelorette”.
Her kæmpede Ryan Palk med en masse andre mænd om at finde kærligheden i det populære program, hvis danske og omvendte modstykke ”Bachelor” netop har fundet sin afslutning i Danmark.
Her skulle en masse kvinder date to mænd og ikke et øje var tørt, da Jaffer Janjooa og Bolette Birch fandt kærligheden.
Det gjorde australske Ryan Palk heldigvis ikke.
I stedet fandt han kærligheden sammen med den danske OL-guld-vinder.
Det fortæller B.T.
Faktisk var Ryan Palk en af de første til at lykønske sin kæreste med guldet, også før Rindom fik det nu Danmarks-kendte opkald fra selveste Kronprins Frederik.
- Han er helt oppe at køre. Han er heldigvis i samme tidszone. Han bor i Australien, han er kun en time foran, fortæller en jublende lykkelig Anne-Marie Rindom til B.T.
Ryan Palk er selv en dygtig sejler, men stoppede som konkurrence-sejler, da han ikke kvalificerede sig til OL i Rio.
Nu er han i stedet træner for det australske sejlerlandshold.
- Vi mødte hinanden for to år siden, så vi har jo nærmest kun været kærester under corona. Men vi får det til at fungere, og han var og besøge mig i Danmark i foråret, hvor han var på besøg i 1,5 måned, fortæller Anne-Marie Rindom til avisen.