Datingprogrammet ”Bachelor” må siges at slutte med maner.
To af hovedpersonerne er nemlig blevet kærester via det omdiskuterede kærlighedsprogram på TV2 Play.
Det bekræfter 31-årige Jaffer Janjooa overfor avisen.dk, hvor han også afslører, hvad han faldt for hos 25-årige Bolette Birch, som han også gav den allersidste rose i programmet.
- Jeg faldt for hendes smukke øjne, hendes dejlige humør og hendes skønne, skæve personlighed, fortæller Jaffer til avisen.dk.
Parret har af gode grunde gået stille med dørene.
Selv om programserien netop er slut, så sluttede optagelserne tilbage i oktober 2020.
Så i otte måneder har de holdt igen med at vise deres kærlighed offentligt, men det er slut nu.
Den søde musik opstod i Grækenland, men efter hjemkomsten har parret stort set været sammen lige siden.
De er faktisk også flyttet sammen, afslører de overfor Realityportalen.
- Vi er lige flyttet sammen i en fælles lejlighed på Amager, så det er rigtig dejligt. Jeg har i nogle år gerne ville flytte til København, og Jaffer havde det samme ønske, så det var helt oplagt, vi skulle flytte herud sammen, forklarer Bolette.
Før boede hun i Holbæk og Jaffer i Vallensbæk.
Vil du vide meget mere om programmet ”Bachelor”, så kan du læse anmeldelserne fra vores faste skribent her og her og her og her.
Foto: Privat
Foto: Privat