De danske håndboldherrer er netop vendt hjem fra EM i Serbien. Nu bliver medaljerne vist frem i Kastrup Lufthavn for mellem 300-400 håndboldglade danskere.
Der er sejrsstemning og national stolthed, og landsholdsspillerne har guldmedaljerne om halsen på vejen gennem lufthavnen. Masser af flag viftes, mens mobiltelefonerne filmer og foreviger hjemkomsten.
Søndagens bytur sidder stadig i kroppen på spillerne, der nu er genforenet med både fans, familier og et stort pressekorps.
Håndboldfans fra København og omegn er mødt op i lufthavnen, hvor Danmarks sensationelle EM-sejr skal fejres. To af dem er Magnus og Lukas, der begge 14 år.
"Vi skal da fejre, at det er en stor triumf, at de har vundet EM," siger Magnus til Newspaq.
Han bakkes op af sin kammerat, Lukas, der glæder sig til at få et glimt af yndlingsspilleren, målmanden Niklas Landin.
Drengene har fået deres forældre til at skrive en meddelelse i kontaktbogen, så de kunne skippe de sidste lektioner til fordel for hyldest i lufthavnen.
Og der er rig mulighed for at få et glimt af spillerne og en autograf. Spillerne tager sig god tid, og der er smil på holdboldherrernes læber.