De gør det i Sverige, Norge, Frankrig, Tyskland og USA. Men vi gør det ikke, - holder fri på Grundlovsdag, som er vores pendant til landenes nationale festdage. Men det burde vi, mener integrationskonsulenten Manu Sareen:

»Vi har brug for en fællesskabsfølelse, og her er Grundlovsdag den mest oplagte dag. Julen er for eksempel en kristen fest, mens grundloven er for alle, og hvis man fejrede den som en fridag, ville det hjælpe med til at inkludere mange minoriteter i det danske samfund,« mener han.

Det samme synspunkt var fremme, da Sverige i 2005 gjorde deres nationaldag den sjette juni til fridag. Men ifølge samfundsforsker Johannes Andersen gør en fridag i sig selv ikke noget for demokratiet.

»Symbolske markeringer som fridage ændrer ingen ting. Hvis man vil ændre noget, skal der også indhold til,« siger samfundsforskeren.

Det er branding-eksperten Jesper Kunde enig i.

»Hvis man skal markedsføre Grundlovsdag som en festdag for alle, så dur det ikke med en fridag med druk og fest som første maj,« siger Jesper Kunde.

Samfundsforskeren Maja Holst mener, der skal skal kommercielle interesser ind for at løfte dagen.

»Man kan lære af Halloween og Mors Dag, for hvor der er stærke økonomiske interesser, kan man sagtens skabe nye festlige traditioner,« siger hun.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) forsigtige skøn ville det koste 1,9 milliarder kroner, hvis Grundlovsdag skulle være en hel fridag for danskerne.

»Der er allerede en del danskere, der holder fri Grundlovsdag, men hvis alle skulle holde fri, så ville det nok koste op mod to milliarder kroner, svarende til 350 kroner pr. indbygger,« siger økonom i AE Martin Madsen.

Det er dog under forudsætning af, at ingen indhenter det tabte på næste arbejdsdag eller arbejder hjemme. I Sverige har de klaret udgifterne til nationaldagen ved at sløjfe 2. Pinsedag som fridag.