Under en studietur til Fyn og Jylland fandt en gruppe havforskere fra Zoologisk Museum en sværm af ribbegopler ved foden af Lillebæltsbroen.

Den lille, gennemsigtige gople fra Nordamerika vækker bekymring, fordi den tidligere har vendt op og ned på økosystemerne i Sortehavet og Det Kaspiske Hav.

Her nåede goplen at æde en stor del af fiskelarverne, inden man fik den udryddet. Goplen kan spise mange gange sin egen vægt og producerer selv tusindvis af æg hver dag.

»Den gjorde et massivt indhug i fiskebestanden i Sortehavet og Det Kaspiske Hav. I Sortehavet faldt fiskeriet af spisefisk til en femtedel af det tidligere niveau i 1980 erne,« fortæller Ole Tendal, biolog fra Zoologisk Museum i København. Det er første gang, at ribbegoplen er observeret så langt inde i dansk farvand. I efteråret blev den fundet ved den svenske skagerrakkyst og i Kielerbugten.

»Vi ved ikke, hvordan den er endt i Lillebælt. Et gæt er, at den er kommet med skibenes ballastvand fra Kielerbugten,« siger Ole Tendal.

Han og andre havforskere holder nu opsyn med ribbegoplen, der højst sandsynligt vil brede sig til resten af Danmark. I januar dannede havbiologerne et netværk på et havforskermøde på Syddansk Universitet i Odense, der skal holde øje med nye arter i danske farvande.

Mærkelig årstid

Netværket har slået alarm, fordi ribbegoplen kommer til Danmark på et uventet tidspunkt.

»Vi havde forventet, at den ville komme i løbet af sommeren. Det ville have været mest naturligt, da den lever bedst i milde omgivelser. Om det er den varme vinters skyld, tør jeg dog ikke sige,« forklarer Ole Tendal.

Lige nu har ribbegoplen ingen fjender, og den er derfor sværere at udrydde.

»Hvis den var kommet i løbet af sommeren, ville en anden gople, som vi naturligt har i vores farvande, kunne udkæmpe den. Men lige nu er der ingen til at holde ribbegoplen nede,« forklarer Ole Tendal. Værst er det dog, at mange fladfisk og torsk allerede nu er begyndt at gyde i Lillebælt.

»Det kan i sidste ende betyde, at der kommer færre fisk i farvandene til sommer. Værst ser det dog ud på østsiden af Bornholm. Vandet ligger brak, og saltholdigheden er lav. Det kan få konsekvenser for sildefangsten på Bornholm,« siger Ole Tendal.

Ingen panik

Seniorrådgiver fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (DF) Erik Hoffmann, mener dog ikke, at man skal frygte for sin årlige røgede sild, hvis sommerferien skal holdes på klippeøen.

»Umiddelbart tror jeg ikke, at der er nogen grund til at være nervøs. Men man kan selvfølgelig aldrig vide sig sikker. Det er helt umuligt at sige noget om situationen, da havet ikke har været udsat for den før,« siger Erik Hoffmann, der er ansat i DF s afdeling for havfiskeri.

Han holder sig dog til det faktum, at ribbegoplen har naturlige fjender i de danske farvande.

»Jeg tror ikke, vi vil opleve samme situation som i Det Kaspiske Hav og Sortehavet. Men vi skal naturligvis følge udviklingen,« konstaterer Erik Hoffmann.