Nyresvigt, fosterskader og kræft. Det er blot nogle af de ting, som kan blive virkelighed på grund af giftige kemikalier i vores brugte elektronik. Derfor findes der helt konkrete regler for, hvad der skal ske, når mobilen har sagt stop, eller computeren ikke længere vil tænde.
Reglerne, som trådte i kraft i april 2006, betyder, at det er producenternes ansvar at organisere og betale for, at det elektroniske affald bliver afhentet på genbrugsstationerne rundt om i landet og herefter genbrugt. Alternativet er, at de får køberne til at aflevere deres aflagte elektronik, hvor de har købt det.
Til trods for reglerne er det kun en fjerdel, der bliver indsamlet eller genbrugt i det kontrollerede system, viser de seneste tal. Det svarer til, at hele 6,6 millioner tons forsvinder årligt, uden nogen præcis ved hvorhen. Det fortæller en netop offentliggjort undersøgelse fra Greenpeace.
Ender i Afrika og Asien
Men hvor ender affaldet så? Undersøgelser foretaget af Greenpeace tyder på, at en del af det ender som en illegal strøm af elektronikskrot, som flyder fra vestlige lande til den tredje verden. Der er primært tale om lande i Asien og i Afrika, hvor lokale opkøbere videresælger metaller som bly og jern.
- Virkeligheden er desværre, at Vesten sender en del af problemet videre til Afrika og Asien, hvor både voksne og børn adskiller og afbrænder affaldet uden nogen former for beskyttelse. Det er dem og miljøet, der ender med at betale prisen for vores forbrug og udsmid af elektroniske produkter, siger Christina Koll, pressemedarbejder i Greenpeace Norden.
Hun understreger, at én ting er de miljømæssige og det sundhedsmæssige aspekt. Et andet er, at affaldet bare hober sig op i disse lande.
Katastrofale følger
Og håndtering af brugt elektronik kan have katastrofale følger. Det indeholder nemlig giftige kemikalier som eksempelvis bly, Krom og bromerede flammehæmmere, som kan skade evnen til at få børn, give nyresvigt eller kræft. Kemikalierne er også kendt for at skade fostre og føre til indlæringsvanskeligheder.
Da loven omkring det brugte elektronik trådte i kraft i april 2006, betød det, at producenterne skulle indsamle det brugte elektronik. Her var det kommunernes opgave, at holde øje med, at alt gik efter bogen. Et halvt år senere viste en undersøgelse foretaget af Miljøministeriet, at der ikke var nok tilsyn. Kommunerne svarede, at de ikke havde ressourcerne til at føre tilsynet.
Miljøvenlig elektronik
Hos Greenpeace foreslår man, at loven ændres, så producenterne skal betale for deres del af det giftige affald. Som det er nu, betaler alle producenterne fælles for affaldet, i stedet for at betale for, hvor meget giftigt affald, de hver i sær bidrager med. Det tilskynder ikke til at producere mere miljøvenlige mobiltelefoner, fjernsyn og anden elektronik.
- Vi foreslår et større krav til den enkelte virksomhed, siger Christina Koll, der understreger, at de firmaer, som hun har talt, med siger, at de synes, at det er en god ide.