Op til gærkrisen i 1998 førte græsrodsnetværket OK-initiativet an for at få et samlet nej i hus - og både i 2004 og 2007 blev der ført koordinerede nej-kampagner.

Men i år har det trods et magert overenskomstforlig ikke været muligt at nå til enighed om en samlet kampagne.

Brancherne har været for splittede.

"En del inden for specielt byggeri og transport ville gå ud og anbefale et nej, men vi var nogle på industriområdet, der ikke havde en opfattelse af, at det kunne bæres igennem. Vi skiltes med den konklusion, at de, der ville køre nej-kampagner, kunne køre løs," siger formand for Dansk Metal Horsens Bjarne Sørensen til Jyllands-Posten.

Han pointerer, at det manglende engagement ikke skyldes begejstring for overenskomstresultatet, men den pressede situation på arbejdsmarkedet.

"Vi har haft en katastrofal udvikling i industrien i Horsens-området, så mine medlemmer ville ikke kunne forstå, hvis vi anbefalede et nej," siger han.

3F BJMF i København fører til gengæld en aktiv nej-kampagne.

"I byggefagene i København og Århus er der en koordineret nej-kampagne med bl.a. arbejdspladsbesøg," fortæller formand Henrik Lippert til Jyllands-Posten.

Utilfredsheden skyldes, at indsatsen mod social dumping ikke er tilstrækkelig.

"Det er lige før, vi ville acceptere en nulløsning, hvis vi stod med en overenskomst med kædeansvar, så virksomheder ikke kunne sælge arbejde videre og dermed komme ud af deres overenskomstmæssige forpligtelser," siger Henrik Lippert.

Udover 3F'ernes traditionelle nej, selvom forbundets top anbefaler et ja, står HK Privat for den stærkeste nej-kampagne, der skyldes modstanden mod 50 procent-reglen, som ikke blev afskaffet.