Antallet af overenskomststridige strejker har ikke været lavere, siden den Danske Model gik i børnetøj.
Men de 88 overenskomststridige strejker i første halvdel af 2013 er stadig for meget, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
"Vi er jo ikke i bund endnu. Én overenskomststridig arbejdsnedlæggelse er en for meget. Så nu gælder det bare om at få luget det allersidste ud," siger vicedirektør Povl-Christian Jensen.
Det nytter ikke
Arbejdsgiverforeningen glæder sig dog over, at konfliktniveauet i dag er minimalt sammenlignet med tidligere.
"Jeg tror, at der er kommet en større bevidsthed om, at det udover at være overenskomststridigt, ikke nytter noget at strejke. Plus en større erkendelse af risikoen for, at det kan koste arbejdspladser," siger Povl-Christian Jensen.
Betragter I det lave konfliktniveau som udtryk for større ansvarlighed fra lønmodtagernes side?
"Ja, det kan man sige, det er i hvert fald en samarbejdskultur, som er blevet videreudviklet. Tallene viser jo tydeligt, at antallet af strejker er aftagende. Det ser vi som en erkendelse af, at det ikke er den rigtige vej at gå," siger vicedirektøren.
LO: Arbejdsgivernes eget ansvar
Povl-Christian Jensen hæfter sig dog også ved, at en række tiltag midt i 00'erne gjorde det dyrere at strejke ulovligt.
For eksempel blev der i forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2004 indført såkaldt 'forsømt tid', som forhindrer slagteriansatte i at få overtidsbetaling for den merproduktion, som følger efter en ulovlig arbejdsnedlæggelse.
Hovedforbundet LO påpeger, at arbejdsgiverorganisationens ambition om at luge helt ud i de overenskomststridige strejker i høj grad afhænger af deres egne medlemmer.
"Det kommer da så sandelig an på, hvordan arbejdsgiverne opfører sig. Det er jo ikke noget mål for os at gøre noget, der er overenskomststridigt. Man skal huske, at når det er sket, har det været fordi, nogen arbejdsgivere ikke har opført sig særligt konstruktivt," siger næstformand Lizette Risgaard.
Statistikken over overenskomststridige strejker startede i sin nuværende form i 1991.
Her er strejkerne fordelt på år og opgjort i antal tabte arbejdsdage.
År markeret med fed er overenskomstår, hvor konfliktniveauet traditionelt er højere
- 1991: 73.480 dage
- 1992: 47.480 dage
- 1993: 105.555 dage
- 1994: 88.212 dage
- 1995: 164.924 dage - REKORD
- 1996: 52.808 dage
- 1997: 58.215 dage
- 1998: 84.969 dage
- 1999: 43.810 dage
- 2000: 77.885 dage
- 2001: 34.040 dage
- 2002: 9.118 dage
- 2003: 42.730 dage
- 2004: 66.122 dage
- 2005: 35.278 dage
- 2006: 24.303 dage
- 2007: 69.095 dage
- 2008: 29.238 dage
- 2009: 11.402 dage
- 2010: 16.286 dage
- 2011: 11.264 dage
- 2012: 9.661 dage
- Første halvår 2013: 5.318 dage
Der har altid været flest strejkedage i årets første halvår, fordi de fleste konflikter sker i forbindelse med lokale lønforhandlinger i forårsmånederne.
Niveauet for første halvår 2013 er således også mindre end alle foregående år.
Før 1991 inkluderede opgørelsen kun strejker med mere end 100 tabte arbejdsdagen.
Selv uden 'småstrejker' skal man tilbage til 1957 for at finde et niveau, der er lavere end 2012.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening