Der er masser af arbejde til flyttemændene i Cleveland. Og det er måske det bedste, der for tiden er at sige om industribyen i hjertet af USA.

Den hensygnende metropol ved bredden af kæmpesøen Lake Erie bløder. Hvert tiende hus står i dag tomt, fordi indbyggere må gå fra hus og hjem. Alle har de opgivet at betale af på deres alt for dyre boliglån, de såkaldte subprime -lån, der er berygtede for deres skyhøje renter. Eller som lederen af byens lokale skattekontor, Jim Rokakis, siger til BBC om lånene:

»De har suget alt liv ud af min by«.

Cleveland er særlig hårdt ramt af bølgen af tvangsauktioner, der for tiden skyller gennem USA, og som skyldes de usikre lån. I årets første otte måneder oplevede USA 1,7 millioner tvangsauktioner, og yderligere to millioner familier bliver sat på gaden i løbet af de næste to år, forventes det.

Rammer danskere

Subprimekrisen nøjes dog ikke med at lamme USA. Den har rystet verdens allerstørste banker i deres grundvold og truer nu med at kaste verdensøkonomien ud i historiens største krise. En krise, der kan koste danske arbejdspladser og dermed i sidste ende vil ramme hr. og fru Jensens pengepung hårdt.

»I værste fald går den amerikanske økonomi i stå. Det vil kunne mærkes på den danske eksport til USA. Samtidig risikerer vi, at bankerne vil være mindre villige til at låne penge ud, hvilket også vil bremse forbruget og dermed økonomien. Begge ting kan i sidste ende føre til arbejdsløshed i Danmark,« siger Handelsbankens cheføkonom, Jes Asmussen.

Farlige lån

Det begyndte for få år siden som en fiks idé blandt skruppelløse amerikanske banker og finansieringsinstitutter.

Målet var fattige amerikanere, der i hobetal blev overtalt til at optage subprimelån af bankernes veltalende sælgere. Nu kunne de så let som ingenting blive boligejere – og det endda både afdragsfrit og til en rimelig rente det første par år, lød salgstricket. Og det virkede. I dag er hvert femte boliglån i USA et subprimelån. Til bitter fortrydelse for både låntagere, banker og regeringer.

Subprimelån er nemlig den mest usikre type af boliglån i USA. Bankerne stiller ingen spørgsmål om job, formue eller kreditværdighed, før de udsteder et subprimelån, der til gengæld har en skyhøj rente.

De første to eller tre år er renten ganske vist rimelig lav, hvilket giver lånene et uskyldigt udseende. Men efter et par år eksploderer renten, og mange må helt opgive at betale afdrag. I sidste ende ryger huset på tvangsauktion.

»Den lave rente i begyndelsen er en effektiv form for lokkemad. Men nu er lokkeperioden med den lave rente begyndt at løbe ud for rigtig mange mennesker, som ganske enkelt ikke kan betale afdragene,« siger professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i København.

»Det er egentlig uforståeligt, at der ikke var bedre tilsyn fra myndighedernes side,« siger Jes Asmussen og fastslår:

»Det må give stof til eftertanke.«

Banker taber stort

De mange tvangsauktioner har gjort de fattige amerikanere til krisens første ofre. I næste række står nu de store banker og finansieringsselskaber, der i sin tid udstedte lånene i blind tro på det boomende amerikanske boligmarked, men som nu ikke har en kinamands chance for at få pengene igen.

Boligmarkedet i USA er nemlig ikke længere boomende. Tværtimod. Når husene sælges på tvangsauktion, får bankerne ofte kun halvdelen af det beløb retur, som de lånte ud. Helt nye tal viser, at priserne på boligmarkedet i USA i det seneste kvartal var udsat for det største dyk, siden man begyndte at opgøre statistikken for 21 år siden.

Men det er ikke kun de amerikanske finanshuse, der er ramt. Da de enkelte banker udstedte de mange usikre subprimelån, sørgede de nemlig for at sprede risikoen, så de ikke var alene om at bære tabet, hvis folk ikke kunne betale lånene tilbage. Verden over tog banker og investeringsselskaber med glæde en del af risikoen.

»De enkelte amerikanske banker samlede en masse af disse subprimelån og solgte pakkerne videre til andre banker, der havde lyst til at tage en del af risikoen. Det kunne have været en rigtig god forretning, fordi lånene giver et enormt højt afkast, hvis altså folk kan betale deres afdrag. Banker verden over har så vurderet, at den mulige gevinst var højere end det tab, de risikerede. Men de tog fejl, ser vi nu,« siger Jesper Rangvid.

Resultatet er, at tusindvis af finanshuse verden over har milliarder ude at svømme. Royal Bank of Scotland vurderer, at krisen kommer til at koste bankverdenen et sted mellem 1.250 og 2.500 milliarder kroner. Til sammenligning udgjorde hele Danmarks bruttonationalprodukt i 2006 lidt over 1.600 milliarder kroner.

Vil ikke udlåne

Det er i sig selv alvorligt nok. Men dermed er krisen ikke overstået. For bankerne har brændt nallerne så grueligt, at de nu holder mønterne tæt til kroppen. Til stor skade for væksten i den globale økonomi.

»Det er kommet som et chok for verdens allerstørste banker, at krisen ville blive så alvorlig. Nu har de tabt enorme beløb – og risikerer at tabe endnu mere. Som konsekvens er finanshusene blevet enormt forsigtig med at låne penge ud til hinanden. De er simpelthen usikre på, om de kan få pengene igen,« siger Jes Asmussen fra Handelsbanken.

Ingen af Danmarks tre største banker Nordea, Danske Bank eller Jyske Bank har været direkte indblandet i handel med subprimelån. Men Danmark går ikke fri: Værdien af de 20 største danske børsnoterede virkomheder er på kun en måned faldet med over 200 milliarder kroner. Samtidig flyder milliarderne ud af danskernes pensionsformuer, da pensionsselskaberne mister milliarder på aktiernes nedtur.

»Det kan virke underligt, at Danmark skal rodes ind i det her, for det går jo godt med økonomien. Men humlen er, at banker og finansielle virksomheder er meget vigtige for den måde, vi har indrettet vores økonomi på. De sørger for, at virksomhederne kan betale hinanden, og for at vi forbrugere kan betale virksomhederne. Lige så snart bankerne kommer i problemer, rammer det derfor alle andre. Problemet er, at den rente, som bankerne låner penge til hinanden for, stiger, og det gør det dyrere for borgere og virksomheder at låne penge,« siger Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen i København.

Nu frygter verdens topøkonomer en verdensomspændende krise, der kan blive endnu værre end oliekrisen i 1970 erne, som skabte stor arbejdsløshed i årevis. Når bankerne ikke vil låne penge ud, eller kun gør det til høje renter, bliver det nemlig sværere at investere i nye projekter eller øget forbrug. Det rammer virksomhederne, som i sidste ende må fyre medarbejdere.

»Vi risikerer et sammenfald mellem det 21. århundredes finanskrise og et godt gammeldags oliechok fra 1970 erne. Der er potentiale til en perfekt storm,« som cheføkonom i Den Internationale Valutafond Simon Johnson siger til Ugebrevet Mandag Morgen.

Pas på dyre lån

Om det kommer til at gå så galt er svært at spå om. De forskellige landes nationalbanker forsøger desperat at sparke gang i økonomien ved at sænke renten, men indtil videre uden synlig effekt på nedturen. Jes Asmussen og Jesper Rangvid vurderer, at risikoen for en rigtig alvorlig krise i USA er fifty-fifty. Og hvis katastrofen indtræffer over there , går danskerne næppe fri, mener Jes Asmussen.

»Danskerne skal nok holde sig fra at investere i risikable aktier i øjeblikket. Og så skal man i det hele taget sørge for ikke at finansiere sit forbrug med dyre lån, som er svære at betale af på,« siger Jes Asmussen.

Jesper Rangvid mener dog ikke, at krisen vil blive alvorlig i Danmark.

»Folk skal fortsætte med deres almindelige forbrug og købe de julegaver, de havde planlagt. Men man skal have is i maven, hvis man vil investere i aktier, for det er uklart, hvad der kommer til at ske,« lyder hans råd.

Om danskerne kan nøjes med is i maven for at undgå amerikanske tilstande, vil tiden vise. Men én ting er sikker: Krisen er langt fra overstået.

Som chefstrategen fra Royal Bank of Scotland, Bob Janjuah, siger det i Ugebrevet Mandag Morgen:

»Til alle dem, der tror, at det hele er prissat, er det tid til at sige: Vågn op! Vi er stadig i de første 15 minutter af en 90 minutters kamp.«