Den hårdtslående amerikanske tennisspiller Serena Williams er kommet til skade, så hun måske misser årets sidste Grand Slam, der spilles på hjemmebane.
US Open, hvor danskeren Caroline Wozniacki sidste år spillede sig i finalen, men tabte, er derfor i fare for amerikaneren.
Hun har skåret sig i foden på et glasskår, hvilket allerede har holdt hende ude af tre WTA-turneringer op til hard court-turneringen i New York-forstaden Flushing Meadows.
Det oplyser talsmanden for WTA Tours, Andrew Walker, ifølge New York Times.
Lillesøster Williams risikerer dermed ikke at kunne gøre skaden god igen fra sidste år, hvor hun blev diskvalificeret i semifinalen for at true en linjedommer ved at sige ""Jeg propper bolden ned i halsen på dig." En forseelse, som hun også blev idømt en både på 50.000 kroner for.
Serena skar sig i højre fod kort efter sejren i Wimbledon, da hun var på et restaurant-besøg.