Mitt Romney har nu taget en markant føring i Florida. Her afholder republikanerne primærvalg på tirsdag, og Romney har nu et forspring på 11 procentpoint - han står ifølge meningsmålingerne til 42 pct. mod Newt Gingrich' 33 pct.
Og at tabe i Florida er lidt noget skrammel. For her snupper vinderen samtlige valgmænd, 50 stks. (Oprindelig var der 99 på spil, men Floridas republikanere valgte at afholde valget for tidligt, hvorfor de blev straffet med en reduktion i antallet af valgmænd til det halve).
Newt Gingrich har netop fået opbakning fra en nu udgået kandidat, pizzakongen Hermain Cain. Han stoppede sit kandidatur efter adskillige anklager om utroskab, og utroskab er i øvrigt noget, Gingrich og Cain har til fælles.
Romney afslørede i sidste uge, at han blot betaler 14 pct. i skat; noget mindre end den gennemsnitlige amerikaners 35 pct. Det gav ham ridser i lakken, men så ridsede Gingrich sig selv i en tv-debat med flyvske planer om månebaser og anklager om indvandrerfjendskhed. Det fik ham hurtigt pillet ned i målingerne igen.
Det amerikanske primærvalg er en fascinerende størrelse med mange parametre og forskelligheder. Nogle steder får vinderen alle valgmænd, mens man i andre stater deler efter forskellige fordelingsnøgler. Og så er der superdelegerede, forskellige valgmetoder, bindende caucaus, ikke-bindende caucus samt meget, meget mere.
Se selv om du kan hitte redde i det komplekse system eller bliv klogere her