Danmark er ikke færdig med at sende soldater i krig, men hæren er færdig med at have et særligt kompagni, der giver fysisk og psykisk sårede soldater en tiltrængt kamppause.

Gardehusarregimentet har fået ordre på at nedlægge et særligt kamppause-kompagni på regimentets kaserne i Slagelse kun et års tid efter åbningsparaden.

"Det er kedeligt, at kompagniet lukker," siger Finn Sennik Jensen, der er tillidsmand.

Fra marts skal de soldater, der har haft midlertidige skader, tilbage til deres enheder. De, der har fået varige skader, får - groft sagt - sparket og en sagsbehandler på forsvarets veterancenter i Ringsted.

Det er altså slut med at stille på kasernen hver morgen klokken 07:40 til appel og let fysisk træning.

"Der er en god håndfuld af de her soldater, der er meget syge af post-traumatisk stress. Hvis de får lov til at sidde og glo ind i væggen derhjemme, så er jeg bange for, at de trækker splitten," siger tillidsmand Finn Sennik Jensen og uddyber:

"Jeg har selv mistet to kolleger, der begik selvmord, fordi de var dybt traumatiserede."

Slut med kravlegård

Kamppause-kompagniet består af yngre krigsveteraner i alderen 22 til 52, der typisk har været på missioner i Irak og Afghanistan. De færreste er "fit for fight".

Enkelte har fået en eller flere amputationer. De fleste har fået traumer efter at have set civile og kolleger blive dræbt.

Kompagniet har indtil nu været en form for kravlegård, hvor de fysisk og psykisk syge soldater har fået tid og ro til at lære at gå igen, inden det blev besluttet, om de skulle blive i hæren eller ej.

Selvom der stadigvæk kommer nye soldater til det 40-mand-store kompagni, mener hæren, at kompagniet har udspillet sin rolle. Det skriver Hærens Operative Kommando (HOK) i en pressemeddelelse.

HOK handler dog efter et direktiv fra Forsvarskommandoen, der har det sidste ord i sager om hærens kamppause-kompagni og forsvarets veterancenter.

Smalhals i hæren

Manden, der repræsenterer de cirka 40 sårede, mener, at forsvaret har været for hurtigt ude.

"Arbejdet er langt fra færdigt. Inden nytår fik vi tre nye kolleger, og de sårede bliver ved med at komme, så længe Danmark er i krig - uanset om det er i Afghanistan, Libyen eller Mali," mener tillidsmand Finn Sennik Jensen, der selv er ramt af post-traumatisk stress.

Han tror, at lukningen skyldes smalhals i forsvaret, der for tiden er ramt af milliardbesparelser.

"Kompagniet får sparekniven. At sige, at opgaven er løst, er bare en dårlig undskyldning for at spare kroner og øre på dem, der aldrig bliver kampsoldater igen," siger Finn Sennik Jensen.

Det skortede ellers ikke på skåltaler, dengang beslutningen om at skabe et kamppause-kompagniet blev truffet.

"På samme måde som vi kræver en ekstraordinær indsats af vores soldater i Afghanistan, skal de sårede kunne kræve en ekstraordinær indsats af os, der går herhjemme med ansvaret," skrev regimentschefen dengang i bladet Gardehusaren.

Veterancenter ikke voksent nok

Ifølge soldaternes fagforening, Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), er det "ikke nødvendigvis vanvittigt tænkt" at nedlægge kamppause-kompagniet, men formanden er bekymret for konsekvenserne.

"Jeg kan godt forstå, at soldaterne er utrygge. De frygter at miste den nærhed og det fællesskab, der er i kamppause-kompagniet i dag," siger Flemming Vinther.

Han mener, at det er "rigtigt set", at det er Veterancentret, der skal rehabilitere de soldater, der er for syge til at være i hæren. Problemet er bare, at det kun et år gamle center ikke er voksent nok til opgaven.

"Vores medlemmer skal ikke være forsøgspersoner i forskellige organisatoriske løsninger nede i Veterancentret. Det er mennesker ikke materiel, vi har med at gøre her," siger HKKFs Flemming Vinther.

100 sårbare chokkes

Kasernen i Slagelse er den eneste, der har et decideret kamppause-kompagni, men det er ikke ensbetydende med, at andre kaserner ingen kamppause-soldater har.

Og det er ikke kun kompagniet, der lukkes. Ifølge HOK er det selve strukturen, der får dødskysset.

HR-chef Anders Poulsen afviser, at lukningen af kompagniet for de sårede soldater er et led i en spareplan. Han erkender dog, at det bliver en større omvæltning for de sårede, og understreger, at den nye ordning ikke er tænkt til ende.

Hvordan vil HOK sikre, at ingen soldater knækker?

"Kompagniets officerer gør en kæmpe indsats, men vi tror på, at de professionelle folk på Veterancentret kan skabe endnu bedre resultater for den enkelte soldat," siger HR-chefen.

HKKF mener ikke, at centret er gearet til opgaven. Hvad siger du til den kritik?

"Veterancentret er ikke en del af hæren, så det kan jeg ikke forholde mig til. Det vil være forkert af mig at vurdere en anden myndighed i forsvaret," siger Anders Poulsen fra HOK.

Forsvarets veterancenter forventer at få ansvaret for at rehabilitere omkring 100 varigt skadede krigsveteraner.

Centrets ledelse har ingen kommentarer til den nye model, så længe den ikke er færdigudviklet.