Der bliver drukket ægte cowboykaffe i slyngelstuen.
Rundt om bordet sidder seks overkonstabler. I hjørnet sidder deres næstkommanderende med to små stjerner på skulderen.
Stemningen er dog langt fra munter i det særlige kompagni for sårede soldater på Gardehusarregimentets kaserne i Slagelse.
På væggen hænger avisudklip med historier om unge krigsveteraner, der har en fortid her i kompagniet. Ved siden af et af de karseklippede hoveder skiller en overskrift sig ud fra mængden.
"Et job betyder, at man har noget at stå op til."
Og det er præcis det, der lægger en alvorlig dæmper på stemningen blandt soldaterne i disse dage. Fra marts mister de nemlig deres fællesskab.
Deres kompagni, kamppause-kompagniet, skal nedlægges.
"De kunne lige så godt give os et reb eller en pistol," siger Jan, der har fået traumer efter mindst tre missioner i henholdsvis Afghanistan, Irak og det tidligere Jugoslavien.
Det er generalerne, han referer til, for det er dem, der trækker stikket og har besluttet, at lukke kompagniet for sårede soldater.
Mere kuk-kuk
Fremover skal de unge krigsveteraner tilknyttes forsvarets veterancenter i Ringsted, lyder meldingen fra Hærens Operative Kommando (HOK).
Hærtoppen undskylder sig med, at den handler på et direktiv fra Forsvarskommandoen. For de sårede soldater er konsekvensen dog den samme.
Det er slut med at stille på kasernen hver morgen klokken 07:40 til appel og let fysisk træning.
"Hvis du bare skal sidde og drikke kaffe, så bliver du en zombie. Hvis du bruger din krop og din hjerne, som vi får lov til i kamppause-kompagniet, så har du noget at være her for," siger Jens, der har stærke smerter i nakke og ryg.
Soldaterne frygter, at de får en tid på veterancentret hver 14. dag, og at de i mellemtiden skal gå derhjemme og "pille navlefnuller".
"Vi bliver sgu mere kuk-kuk, end vi er i forvejen," siger Jan med et skævt smil.
"Konsekvensen bliver, at vi ender som sociale eller psykiatriske tilfælde. Vi bliver bumser eller i værste fald selvmordskandidater, og det er meget dyrere for samfundet end prisen for et kamppause-kompagni," siger en overkonstabel, der ikke vil have sit navn frem.
Hinandens bedste psykologer
Flere af de seks sårede soldater har skrevet under på en kontrakt, der gælder, indtil de bliver 60. Derfor har nyheden om nedlæggelsen været en mental mavepuster.
"Det er som at stå på et skib, der bliver skudt i sænk. Du er helt hjælpeløs. Der er ingen, der sætter redningsflåder i vandet, så du synker og synker," siger Jan.
Han og de andre er bange for, hvad der vil ske, når de har sagt farvel til broderskabet.
"Vi er hinandens bedste psykologer. Vi kan snakke om de grimme oplevelser og sommetider grine af dem, fordi vi allesammen har været i krig. Hvis en civil lyttede med, ville han eller hun tror, at vi var psykopater," siger Jens.
"Selvom vi aldrig bliver kampsoldater igen, er vi jo ikke uduelige. Forsvaret burde tage et socialt ansvar og skabe skånejob til sådan nogle som os," siger den anonyme overkonstabel.
Sidste mand er ikke hjemme
Soldaterne har ikke fået at vide, hvad der helt præcist skal ske, når de efter lukningen står på den - efter deres mening - forkerte side af pigtråden.
"Det værste er uvisheden," siger Jens, der har svært ved at se sig selv uden en vagplan og en chef, der ringer og siger, at der er brug for hans arbejdskraft.
Ingen af de seks tror på hærtoppen, når den antyder, at veteran-problematikken er pist væk.
"Det kan godt være, at den største pukkel af syge er væk, men vi er her stadigvæk, og der kommer nye til. Den sidste mand er ikke hjemme fra Afghanistan," siger Jan og uddyber:
"Det er det samme som at sige: Hvis vi fjerner felthospitalet, så er der ikke brug for operationer længere."
Soldaterne synes, at det er "grotesk", at deres overordnede ikke afventer den evaluering af veteranindsatsen, der forventes færdig sidst på året.
Men er det ikke forståeligt nok, at hæren ikke kan have et beskyttet værksted som det her?
"Vi skal jo ikke være her på ubestemt tid. Mange af vores kolleger er begyndt at læse eller arbejde. Kompagniet fungerer. Det er ikke nogen fiasko," siger de i munden på hinanden.
Lig på bordet
De unge krigsveteraner håber, at politikerne på Borgen vil bevare kamppause-kompagniet, men de gør sig ingen forhåbninger.
"Desværre er det nok sådan, at der skal lig på bordet, før det bliver ændret," siger den anonyme overkonstabel.
Kompagniets resultater i efteråret 2012
Cirka 15 soldater i civil uddannelse
Cirka 5 i job
Cirka 5 i virksomhedspraktik
Cirka 3 tilbage i tjeneste
Kilde: Gardehusarregimentets kamppause-kompagni