Det er så dejligt at kysse. Og hvis man mod betaling kan få mulighed for at kysse en smuk model, så er det vel også vær at overveje.
Det gjorde en amerikansk kvinde i hvert fald. Hun betalte således en million kroner for at få lov at kysse den sydafrikanske model og skuespiller, den 34-årige Charlize Theron, skriver eb.dk.
Kysset foregik under en velgørenhedsauktion i San Francisco, hvor der også kunne bydes på VM billetter til Sydafrika og et møde med Nelson Mandela.
Charlize Theron satte altså sine fyldige læber på auktion. Men hun kunne skuffet konstatere, at buddet længe 'kun' var ved 250.000 kroner. Derfor gjorde hun det klart for de fremmødte, at det var alt for lidt. Det satte fut i løjerne og mændene blev ved med at overbyde hinanden.
Men så slog en kvindelig millionær til og bød en million kroner. Buddet gjorde måske mændene helt tørre i munden - de havde i hvert fald mistet lysten til at kysse modellen. Kvinden vandt budrunden og gik straks op på scenen og fik vekslet en million kroner til et 20 sekunders langt kys - til publikums store begejstring.
Kysset havde dermed en sekundpris må 50.000 kroner.