En lækker og frisk jordbærsmoothie kan få tænderne til at løbe i vand.
Men lige nu florerer en meget lidt lækker smoothie på butikshylderne. Faktisk kan man betegne den som 'klam'.
Det er jordbær- og hindbær smoothien af mærket Froosh, den er helt gal med. Der er nemlig gær i flaskerne, og man bør ikke hælde smoothien i sig.
"Den utilsigtede gæring kan bevirke ændret udseende, konsistens og smag, hvorfor produktet er vurderet uegnet til konsum," formulerer Fødevarestyrelsen advarslen.
Det er en fejl i produktionen, der har fyldt flaskerne med gær.
Har man købt smoothien, der sælges over hele landet, anbefaler Fødevarestyrelsen følgende:
"Lever varen tilbage hvor den er købt eller kasser den".