Først blev tv-værten Hans Pilgaard fyret som vært på "Hvem vil være Millionær?" i januar.
Nu har han fået nyt job. Eller gammelt.
For efter fire måneders ledighed er den populære mand blevet genansat som tv-vært på "Hvem vil være Millionær?" Nu dog med en anden end TV2 som arbejdsgiver.
Det bekræftes af TV2's programdirektør Palle Strøm.
"Hans fortsætter som vært på "Hvem vil være millionær?". Vi synes det er den bedste løsning, der er fundet," lyder det fra Palle Strøm til bt.dk
Grunden til fyresedlen var, at TV2 opsagde kontrakten med Hans Pilgaard.
De foretrak at lade produktionsselskabet Metronome, som står bag quizprogrammet, selv stå får at ansætte og betale løn til værten, så de i stedet kunne købe en samlet "pakke".
Men Metronome kunne ikke garantere, at de ville hyre Hans Pilgaard, blandt andet på grund af Pilgaards løn ifølge bt.dk, og derfor trak forhandlingerne ud.
Nu er der så endelig fundet en løsning, og Metronome har indvilliget i at hyre Hans Pilgaard, som dermed er en del af 'pakken', som TV2 får med tv-quizzen.
Hvor meget Hans Pilgaard får i betaling af Metronome, holdes tæt af Palle Strøm.
Kilde: bt.dk