En 32-årig mand er ifølge Fyns Politi blevet sigtet for at have henkastet store mængder indbo fra et dødsbo i naturen.
Indboet stammede fra et dødsbo, som den sigtede ifølge politiet havde tømt efter aftale med den afdødes pårørende.
- Vi ser desværre nogle gange borgere, der fejlagtigt tror, at de ustraffet kan smide affald, hvor de vil. Politiet ser på disse anmeldelser med stor alvor, siger politikommissær Michael Løkke i en pressemeddelelse.
- Det kan være sager, som er svære at efterforske, fordi der ikke altid er spor eller vidner, siger han.
Men i sagen mod den 32-årige havde politiet noget at gå efter. For den person, som anmeldte de to forhold, der indgår i sagen, kunne nemlig lede politiet på sporet af den sigtede.
Indboet blev smidt af to omgange. Første gang var 16. januar, hvor det blev henkastet ved en transformatorstation på Findingevej i Fåborg-Midtfyn Kommune.
To dage senere blev der smidt indbo ved Naturskolen Ålykkestedet i Davinde i Odense Kommune.
Ifølge Fyns Politi har pårørende til den afdøde sørget for, at det indbo, som blev smidt ved transformatorstationen, er blevet fjernet, mens den sigtede selv har stået for at fjerne indboet smidt ved naturskolen.
Den 32-årige mand, der kommer fra Odense Kommune, er sigtet for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og står ifølge politiet til en bødestraf.
Fyns Politi oplyser ikke, hvorledes den 32-årige stiller sig til sigtelsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.