Der ligger en enorm naturressource og gemmer sig under København. Der er tale om varme fra sandstenslag i undergrunden – i fagsprog kaldet geotermisk varm – som i bedste fald kan afløse fjernvarmen.
Etableringen af et geotermisk anlæg er dyrt, men set i forhold til energiudbyttet er det småpenge.
Jesper Magtengaard, der er forretningsansvarlig for geotermi hos energiselskabet DONG Energy, vurderer, at de tykke sandstenslag under København indeholder så store varmemængder, at de formodentlig kan dække 20 procent af byens varmeforbrug i mellem 450 og 600 år.
Ved udvinding af geotermisk varme borer man to huller ned i to til tre kilometers dybde. Her findes nogle sandstenslag, som indeholder 60-90 graders varmt vand, alt efter dybden. Fra det ene hul pumpes det varme vand op, hvorfra varmen via en varmeveksler overføres til forbrugerne via fjernvarmenettet. I det andet hul pumpes den nu lunkne vand tilbage i undergrunden igen.
DONG Energy har allerede etableret et geotermisk anlæg på Margretheholmen i København, da man i samarbejde med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) har vurderet, at udbyttet her ville være størst.
»Selve anlægget er dyrt at etablere. Det koster 60-70 millioner at lave de to boringer, og så kommer pumper og varmeveksler oven i. Alt i alt bliver det vel 160-170 millioner for sådan et anlæg, men til gengæld har geotermisk varme rigtig mange fordele,« siger Jesper Magtengaard.
Fordelene er blandt andet et lavt CO2-udslip, og så er anlægget billigt i drift, når det først kører. Netop derfor er geotermisk varme på DONG Energys liste over fremtidens tre store satsninger. DONG Energy arbejder lige nu på en evaluering af anlægget på Margretheholmen, som lander på Energistyrelsens bord senest 1. januar 2008.
»Der, hvor geotermisk varme kan komme på tale, er som supplement til fjernvarme. Derfor afventer vi en evaluering fra DONG, som skal fortælle, om geotermisk varme er teknisk og økonomisk forsvarligt som energiprodukt. Med stigende olie-, kul- og gaspriser kunne der være en vis fornuft i det, for varmen ligger jo bare nede i jorden og venter på at blive taget op,« siger Søren Frederiksen, ingeniør hos Energistyrelsen, Indvindingsområdet.
Der er i mange år arbejdet med geotermisk energi i Thy-området i Jylland, hvor undergrunden også er rig på det varme vand. Know how fra dette arbejde er med succes blevet eksporteret til blandt andet Zakopane i Polen, hvor det i dag erstatter store dele af den miljøskadelige kulfyring.