Er det en bærbar computer, eller er det en tablet? De to begreber smelter mere og mere sammen, hvis man ser på de kommende års produkter fra nogle af verdens største producenter.
De viser i disse dage deres nye isenkram frem på den store elektronikmesse IFA i Tyskland.
På nogle af modellerne sidder keyboardet fast, som vi kender det fra en bærbar. Hos andre er det et tilvalg som på en table. For eksempel i form af et magnetisk låg.
Markedet er hårdt, men kreativitet stor. Det er dog formentlig langt fra alle de nye opfindelser, der til syvende og sidst vil ende i hænderne på forbrugere.
'Der er mange ambitiøse gadgets, men langt de færreste af dem bliver store succeser. Men fortjenesten ved at have en succesfuld gadget er enorm, og derfor ser vi så mange skøre og eksperimenterende gadgets. Som for eksempel foldbare computere og Samsungs nye smart-ur,' fortæller Luke Westway, der er redaktør på teknologimagasinet CNET.