Fredag fortsatte rentestigningerne i Europa på en nøgeltals- og begivenhedsfattig dag. Efterdønningerne fra den amerikanske centralbankchef, Ben Bernankes, udmeldinger onsdag aften tilsat almen nervøsitet og et stænk politisk uro i eurokrisens moderland, Grækenland, hvor et af regeringen støttepartier har trukket sig fra regeringen, er baggrunden.
Den toneangivende 10-årige danske statsobligation med udløb i 2023 lukkede med en effektiv rente på 1,85 pct. - 7 basispoint højere end torsdag, da renten steg 11 basispoint. Renten steg dermed 25 basispoint i ugens løb.
Der var også rentestigninger i de øvrige Europa af samme dimensioner som i Danmark. Der var dog ingen større end i Grækenland, hvor den 10-årige rente tordnede op med 57 basispoint til 10,93 pct.
Forklaringen er dog ikke kun, at partiet Demokratisk Venstre har trukket sig, fortæller cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.
- Baggrunden er både, at et det mindste af regeringspartierne har valgt at forlade regeringen og den amerikanske forbundsbanks melding om, at de snart vil sende færre nye penge i omløb i det finansielle system. Desuden er der opstået usikkerhed om, hvorvidt Grækenland vil få udbetalt næste rate af nødlånet fra Den Internationale Valutafond i juli, forklarede Jacob Graven i en kommentar til udviklingen i renterne.
De højere græske statsrenter er ifølge cheføkonomen ikke i sig selv kritisk for grækerne på kort sigt, da den græske regering fortsat låner penge gennem redningspakkerne. Men det er en understregning af, at der er lang vej endnu for Grækenland, som i flere år endnu vil være helt afhængig af nødlån, mener Sydbank, der tror, at Grækenland igen skal have eftergivet noget af gælden.
Skrækscenariet er, at regeringen går af og udskriver nyvalg, mener Jacob Graven. For kommer der en ny regering, der ikke vil følge de spare- og reformplaner, som er udstukket af EU, kan gældskrisen bryde ud igen.
Det eneste andet på makrofronten var ecofin-mødet, og heller ikke det var af den positive slags. Flere eurolande fik udskudt deadlines til at leve op til budgetkravene i EU.
Rådet for økonomiske og finansielle anliggender i EU gav Holland, Polen, Frankrig, Portugal, Slovenien og Spanien ekstra tid til at få budgetunderskuddet under 3 pct. af bruttonationalproduktet, BNP.
Holland og Polen nu skal leve op til kravet i 2014, mens Frankrig, Portugal og Slovenien skal have bragt budgetunderskuddet ned under de 3 pct. af BNP i 2015 og Spanien først året efter.
I de omkringliggende lande, såsom Tyskland, Finland og Sverige, er der også renteløft på omkring 2 i de 10-årige papirer, og Spanien og Italiens tilsvarende renter falder i samme takt.
/ritzau/FINANS
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk