Det blev offentliggjort i fredags, at den franske skuespillerinde Isabelle Huppert skal lede juryen, når der er filmfestival i Cannes til maj. Det skriver reuters.com.
Huppert har som skuespillerinde gået op ad den røde løber i Cannes 25 gange og har tidligere har været medlem af juryen, men ikke været formand før.
Huppert har vundet den prestigefylde pris 'bedste skuespillerinde' ved festivalen to gange. Senest i 2001 for sin rolle i filmen 'La Pianiste', som blev instrueret af Michael Haneke.
"Cannes er den åbne dør til alle verdens nye ideer. Jeg er smigret over at være en del af det," meddeler Huppert.
Det er anden gang, at juryen har haft en skuespiller som leder. Sidste år var det den amerikanske skuespiller og instruktør Sean Penn, der fik jobbet.
Den 62. filmfestival i Cannes vil strække sig fra den 13. - 24. maj 2009.