Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser lørdag den 13-årige Lisa, der har været væk fra sin familie i Ringsted siden torsdag.
Politiet siger til Ekstra Bladet, at de ikke har indikationer på, at der skulle være foregået noget kriminelt.
- Vi vælger at gå i offentligheden med hende på baggrund af, at hun er 13 år gammel og hendes familie savner hende, fortæller vagtchef Michael Hymøller til Ekstra Bladet.
Borgere opfordres til at ringe 114, hvis man har oplysninger om den 13-årige pige.
Lisa beskrives som 150 centimeter høj og har mørkt mellemlangt hår.
Hun er formentlig iført grå sweatshirt, mørke jeans og sportssko. Hun medbringer en grå skuldertaske, oplyser politiet.