Forskning redder ægteskaber

Den nyeste forskning kan redde parforhold. Ni ud af ti bliver sammen efter nyt parforholdskursus.
Nye kurser kan redde ægteskabet.
Nye kurser kan redde ægteskabet. Foto: Colorbox

Når skænderiger bliver til skilsmisse, sker det stort set altid ud fra samme skabelon.

Det viser ny international forskning, som samler resultater fra lande som USA, Norge, Tyskland, Israel og Australien, hvor man har brugt kurserne gennem de seneste 25 år, skriver Politiken.

Når par skændes og skilles, sker det ifølge forskere som konsekvens af helt forudsigelige destruktive handlingsmønstre.

På den baggrund har forskere udviklet parforholdskurser, såkaldte PREP-kurser, som med succes hjælper par til at blive sammen.

To tredjedele af de par, som har været på kursus, er ifølge forskerne blevet bedre til at kommunikere med hinanden. Og 64 procent er blevet mere tilfredse med deres parforhold.

I Danmark viser prøveforsøg, at ni ud af ti par med problemer bliver sammen efter et kursus.

"Mange af dem siger bagefter: Det er første gang vi har talt ordentligt sammen i årevis," siger familieteratpeut og leder af Center for Familieudvikling Annette Due Madsen til Politiken.

Frem til 2013 er der satspuljemidler til, at 400 par med børn hvert år kan komme på kurserne med tilskud.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.