Et hold internationale forskere har med dansk hjælp fundet frem til den mindste planet, som hidtil er registreret i universet.
Den lille planet er på størrelse med Månen og er blevet døbt Kepler 37b - efter Kepler-satellitten, hvorfra målingsmateriale har dannet baggrund for fundet.
Kepler 37b en del af et stjernesystem 212 lysår fra Jorden, og med dens høje temperaturer og mangel på atmosfære er den på alle måder ugæstfri for mennesker.
Men den er et historisk fund, siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, som leder Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet, der har deltaget i jagten på mini-planeten.
- Fundet af 37b og dens planetsystem markerer en milepæl for det internationale samarbejde, for indtil nu har vi ikke været i stand til at finde planeter, der er mindre end de, der er i vores eget solsystem, siger han.
Det sensationelle fund bliver offentliggjort i det prestigefulde tidsskrift "Nature". Ny teknologi har gjort opdagelsen mulig:
- En af de helt store udfordringer for arbejdet har været, at man kun har været i stand til at finde de store gaskæmper. Den første der blev fundet, var 11 gange så stor som Jupiter.
- Siden er både teknologien og vi selv blevet bedre til at søge, og da Nasa sendte Kepler-satellitten op, fik videnskaben et ganske uvurderligt instrument til at identificere fjerne systemer, lyder det fra Jørgen Christensen-Dalsgaard.
I alt har forskerne fundet tre planeter i det nye planetsystem, hvor Kepler 37b er den inderste. Den har næsten en tredjedel af Jordens størrelse, og den er meget tættere på sin stjerne, end Merkur er på Solen.
Et år på Kepler 37b tager kun 13 dage, og planeten er i såkaldt bunden rotation omkring sin stjerne.
Det betyder, at den altid vender den samme side til stjernen, og at derfor kun denne ene side bliver opvarmet hele tiden til temperaturer på mellem 700-800 grader. Ved den temperatur er alle lette elementer, inklusiv vand, forduftet for længst.
- Det får os til at konkludere, at det er en klippeplanet uden atmosfære på grund af de høje temperaturer og bestrålingen fra stjernen, forklarer lektor Hans Kjeldsen fra Institut for Fysik og Astronomi, der også er en del af holdet bag opdagelsen.
På bagsiden er der til gengæld evig nat, og temperaturen kan nå helt ned til minus 200 grader.
/ritzau/