Svineinfluenzaen er ikke den dræber, som man havde frygtet i første omgang. Det gør den dog ikke mindre interessant for de mange forskere, der over hele Jorden i øjeblikket forsøger at finde ud af, hvordan de verdensomspændende epidemier udvikler sig.
For forskerne er der tale om en enestående chance, der kan give viden, som kan beskytte os mod langt alvorligere epidemier, der kommer i fremtiden.
"Det er meget sjældent, at vi ser en pandemi. Vi havde kun tre eller fire i forrige århundrede. Denne pandemi giver os en mulighed for at forberede os, hvis der skulle komme en ny - for eksempel en fugleinfluenza, som vi har været bange for tidligere," siger Karoline Bragstad, der arbejder på Influenzalaboratoriet i virologisk afdeling på Statens Seruminstitut, til Newspaq.
Ifølge overlæge Kåre Mølbak fra Statens Seruminstitut, så kan forskningen give viden, som næste gang kan være med til at redde liv.
"Vi skal finde mønstre, så vi kan opdage en epidemi endnu tidligere næste gang. Samtidig skal vi lære, hvordan nye viruser opstår. Vi er helt nede i det fundamentale med at forstå, hvordan den slags bliver til. Og den viden skal give bedre forebyggelse og behandling på længere sigt," siger han.
Det, der gør H1N1 så interessant for forskerne, er, at den er blevet fulgt fra det øjeblik, hvor den begyndte at smitte mennesker.
"Der er flere data på denne sygdom, end vi har normalt," siger Kåre Mølbak.
For forskerne er det dog lige nu især interessant, hvor sygdommen var, før den begyndte at ramme mennesker.
"Det, vi mangler for rigtigt at kunne forstå den nye influenza, er data fra dengang, hvor den trivedes blandt svin. Så selvom der er masser af data fra april og fremefter, så mangler vi viden om tiden før da. Var den i dyr - eller var den også dengang i mennesker?" spørger Kåre Mølbak.