Det har længe været et politisk mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse, inden de fylder 40 år. Alligevel vil det ifølge de nyeste tal fra Undervisningsministeriet kun lykkes 92 procent.
Men Tilde Mette Juul, der er forsker ved Center for Ungdomsforskning, mener ikke, at man bør rette sin bekymring mod de unge, som stadig ikke har taget en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen - altså inden de bliver 40 år.
- Man bør i stedet have større fokus på de unge under 25 år. Jeg er langt mere bekymret for den gruppe. 97 procent starter på en ungdomsuddannelse, men frafaldet er meget højt, siger Tilde Mette Juul.
Hun skriver ph.d.-projekt om uddannelsesvalg og overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
I mange år kom man hvert år tættere på målet om, at 95 procent skal tage en uddannelse, men de seneste år er procentsatsen stagneret på 93 procent. De nye tal viser, at kun 92 procent vil få en uddannelse.
- Vi kan se, at der er en stærk sammenhæng mellem unge, der ikke kan lide at gå i skole og unge, der ikke regner med at gennemføre, siger Tilde Mette Juul.
- Det er ikke så entydigt at prøve at komme med en forklaring, men der har været en stigende tendens til nytteorientering og præstationsorientering i folkeskolen, hvilket betyder, at man kan miste glæden ved at uddanne sig, siger hun.
Hos formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vækker det bekymring, at andelen af unge, der forventes at få en uddannelse, er faldet.
Formanden mener, at fokus på testresultater er med til at få elever til at give op på forhånd.
- De (eleverne, red.) får at vide fra 2. klasse, at de ikke duer til noget, og det er med til at nedbryde deres selvtillid. Det er meget svært som lærer at rette op på, siger Anders Bondo Christensen.
/ritzau/