De er dybt bekymrede over at svigte elever og forældre. Går ned med stress over topstyring og manglende tid. Og bekymrer sig over folkeskolens udvikling.
Sådan lyder meldingerne fra hundredvis af folkeskolelærere i et nyt og endnu ikke offentliggjort forskningsprojekt om årsagerne til, at lærere forlader folkeskolen.
- Gennemgående for alle svarene er, at lærerne ikke oplever, at de har mulighed for at gøre deres arbejde ordentligt, siger lektor på professionshøjskolen UCC Rikke Pedersen, der sammen med to kolleger står bag forskningsprojektet.
Undersøgelsen bygger på svar fra 406 lærere, der har sagt op i den danske folkeskole i årene 2013-2015. Svarene er indsamlet i marts i år.
Tal fra Danmarks Lærerforening viser, at mange flere lærere forlader folkeskolen i dag end for tre år siden. Mens 900 lærere i 2012 forlod folkeskolen, viser de nyeste tal, at 1600 lærere gjorde det samme i de første ti måneder af 2015.
Føler sig "følelsesmæssigt prostitueret"
Et fællestræk ved de mange svar er, at lærerne ikke oplever, at de har tid til at opbygge meningsfulde relationer med børn, forældre og kolleger.
- Der er nogle meget stærke formuleringer blandt besvarelserne. En lærer skriver blandt andet, hvordan følelsen af ikke at kunne stå inde for sit arbejde når man har med børn at gøre er "overvældende forfærdelig" og hvordan hun føler sig som "følelsesmæssigt prostitueret". De føler, at de svigter både børn og forældre og at de ikke kan se hverken dem eller sig selv i øjnene, siger Rikke Pedersen.
Lærerne i undersøgelsen savner blandt andet tid til at agere i spontant opståede situationer som konflikter mellem eleverne eller et barn, der er ked af det.
- Og de savner tid til at tage en snak med eleverne i dagligdagen for at få en fornemmelse af, hvordan de har det, siger Rikke Pedersen.
Reformens konsekvenser
I 2014 trådte der både en ny folkeskolereform samt nye regler for lærernes arbejdstid i kraft.
Netop reformerne spiller også en stor rolle for lærerne i Rikke Pedersens undersøgelse.
- Lærerne beskriver, hvordan de må afvise børn, der er kede af det, fordi de skal nå et møde eller kun har 30 minutter til at forberede sig inden næste lektion. De oplever pressede ledelser og en hård tone, men rigtig meget af det er primært en kritik af de nye regler og nye måder at styre lærernes arbejde på, der er kommet efter de mange reformer. Lærerne oplever, at de i kraft af disse nye styringsformer ikke kan komme til at gøre deres arbejde godt nok, og at de bliver bedt om at være lærer på nogle måder, de slet ikke kan stå inde for, fortæller Rikke Pedersen.
Skoleleder: Forståelig frustration
Hos Skolelederforeningen kan formand Claus Hjortdal godt genkende de frustrationer, som lærerne i undersøgelsen giver udtryk for.
- Vi har været igennem nogle år med store strukturændringer i folkeskolen, og der er blevet mere travlt. Lærerne har også mistet en del af den råderet, de plejede at have over deres arbejdstid. Så jeg kan godt forstå deres utilfredshed , siger han til Avisen.dk.
Derimod skyder lærerne forbi med kritikken af en hård tone hos ledelsen, mener Claus Hjortdal.
- Der er forsvundet 16 procent ledere de sidste fire år, så de har også fået mere travlt. Men der er et forbavsende godt samarbejdsklima ude på skolerne, og vi har ikke haft en eneste konflikt mellem ledere og lærere om arbejdstid, siger han.
Sørger over folkeskolen
Langt de fleste af lærerne i undersøgelsen har selv sagt op. Alligevel oplever de selv, at det er mod deres egen vilje, at de har måttet forlade folkeskolen, siger Rikke Pedersen.
- De beskriver det sådan, at de er blevet til det sidste, indtil de ikke kunne længere. De fleste fortsætter også som lærere i privatskoler eller andre steder i undervisningssystemet, for de vil jo gerne undervise, siger forskeren
Rikke Pedersen fortæller, hvordan mange af lærerne udtrykker direkte sorg over udviklingen i Folkeskolen.
- Det virker ret alvorligt, at vi på den måde uddanner lærere til at være professionelle, men ikke giver dem mulighed for at udføre den professionalisme i det system, de kommer ud og arbejde i, siger Rikke Pedersen.
Undersøgelsen om årsagerne til lærerflugt er lavet af forskerne Nana Katrine Vaaben, Pia Rose Böwadt og Rikke Pedersen fra professionshøjskolen UCC.
Undersøgelsen bygger på svar fra 406 lærere, der har sagt op i den danske folkeskole i årene 2013-2015. Svarene er indsamlede i marts i år og bliver offentliggjort i en rapport snarest.
I besvarelserne, som Avisen.dk har fået lov at læse med i, står der blandt andet:
”Følelsen af ikke at stå inde for det man gør, når man har med børn at gøre, er helt overvældende forfærdeligt. For at sige det på godt dansk, så havde jeg det som om at jeg var følelsesmæssigt prostitueret, og en ufattelig led voksen, der mishandlede ungdommen, når jeg var længst nede”
“Jeg kunne ikke se elever og forældre i øjnene og til sidst heller ikke mig selv. Min undervisning var dårligt forberedt, hvis den overhovedet var forberedt og jeg hang i en klokkestreng. Det der gjorde udslaget for at jeg sagde op (uden lige at have et andet job på hånden) var en situation, hvor jeg afviste 2 piger, der var i konflikt, fordi jeg på det pågældende tidspunkt havde 30 minutters forberedelse, som jeg virkelig havde brug for. Jeg gik fra pigerne, men da jeg var kommet lidt væk, vendte jeg om, hjalp dem med konflikten og gik derefter op og skrev min opsigelse”
”Jeg stoppede helt udramatisk, efter knap 20 år i folkeskolen, fordi jeg trængte til luftforandring - jeg har kæmpe stor respekt for de folk der er tilbage i folkeskolen, og som hver dag forsøger at strække elastikken endnu mere, for at møde det enkelte barn hvor det er, indenfor nogle meget snævre rammer. Jeg kan være bange for at elastikken snart springer!”
”Jeg er rigtig ked af det på den danske folkeskoles vegne. Det er som om, at det kun er os, der har siddet inde i skibet og skovlet vand ud, som kan se hullet i skroget, og at vi er ved at synke. Det er sørgeligt:(”