Normalt blander folketingspolitikere sig langt uden om overenskomstforhandlinger arbejdsgivere og fagbevægelsen.
Men efter de faglige organisationer for offentligt ansatte fredag satte en stopper for kommende overenskomstforhandlinger med kommune og stat, har SF's Jacob Mark valgt at tage overenskomstforhandler op til debat i Folketinget.
- Det er nødvendigt, at vi politikere sender et klart signal om, at det skal være frie forhandlinger, hvor der er reel mulighed for at give og tage fra begge sider. Der skal ikke være en overmagt med forhandlingsbordet, siger Jacob Mark (SF).
Arbejdsgivere har for meget magt
Han mener, magtdelingen mellem arbejdsgivere og fagbevægelse er skæv, og at lærerkonflikten i 2013 er et tydeligt bevis herpå.
Her brød overenskomstforhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og KL sammen, hvilket førte til lockout og politisk lovindgreb til arbejdsgivernes favør.
Lærerne mistede deres arbejdstidsaftale ved lovindgrebet, og det er netop lærernes manglede indflydelse på arbejdtiden, der i dag har fået de faglige organisationer til at sætte kommende overenskomstforhandlinger på stand by.
- Dengang havde arbejdsgiverne en kæmpe fordel i forhandlingssituationen, da det jo var bestemt, at arbejdstidsaftalen skulle være med til at finansiere skolereformen, siger Jacob Mark.
Han støtter op om fagbevægelsens drastiske udspil fredag.
Indkalder til folketings-debat
- De (faglige organisationer, red.) står sammen og viser sympati i en tid, hvor der er brug for det, siger Jacob Mark, der ikke mener, lærerne har fået en fair chance for at sikre sig en arbejdstidsaftale.
På baggrund af den skæve magtfordeling, vil han nu indkalde det øvrige Folketing til en forespørgelesdebat i folketingssalen for at sikre betingelserne for frie overenskomstforhandlinger.
- Normalt er det arbejdsgivere og -tagere, der forhandler og vi politikere blander os udenom. Men nu er jeg bekymret for, om der overhovedet bliver en forhandling, siger Jacob Mark og fortsætter:
- Vi bliver politisk nødt til at sikre fair forhandlinger. Det er nødvendigt for at værne om den danske model.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.