En undskyldning skal gives til levende mennesker.
Det er holdningen hos regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i forhold til, om Danmark skal give en officiel undskyldning for at medvirke til slaveri frem til 1848.
Ingen af partierne ser nogen grund til at undskylde for noget, som blev gjort af for længst afdøde danskere.
Men det argument holder ikke vand. Det mener Astrid Nonbo Andersen, der er forsker på Dansk Institut for Internationale Studier og har skrevet en ph.d.-afhandling om Danmarks forhold til De Vestindiske Øer.
- Jeg synes ikke, at det giver mening. Det er ikke et spørgsmål om individuelt ansvar, det er et spørgsmål om statsansvar, siger hun.
- Der er masser af eksempler på, at man har gjort det alligevel. Så det er et gyldigt filosofisk argument, men det er ved siden af pointen.
Hun fremhæver tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i 2005 valgte at undskylde officielt for de danske myndigheders medvirken til at sende folk til koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig.
Slaveriet har ifølge Astrid Nonbo Andersen på mange måder formet livet for de nutidige beboere på de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Blandt andet fortæller hun, at omkring 80 procent er af afrikansk afstamning.
Derfor kan i hendes øjne ikke sige, at en undskyldning ikke når frem til rette vedkommende.
- Det er levende historie derovre, mener hun.
- For en del mennesker ville det betyde en anerkendelse af den historie, som man har derovre og alle de problemer, det har medført.
Danmarks slavefortid rækker tilbage til 1672, hvor den første koloni blev oprettet på øen St. Thomas. Slaveriet sluttede i 1848, og efterfølgende blev kolonien solgt til USA.
I dag befinder øerne sig ifølge Astrid Nonbo Andersen i et vadested, hvor de mange befolkningsgrupper har medført politisk forvirring.
/ritzau/