Eller at træffe det svære valg og finde en løsning hele byen skal kunne leve med. De unge har sagt, at de ikke vil gå voldens vej. Men at de er klar over, at en konstruktiv dialog er det eneste mulige redskab til at forhandle med kommunen. Den dialog har ført til, at vi nu sidder med en positiv løsning.

Vi er nu enige om rammerne. Vi er enige om, at det skal være et hus, der er åbent for alle. Et hus, der er lovligt - i modsætning til det rod, vi tidligere har oplevet. Nu skal vi så finde et hus. Det bliver ingen let opgave, og jeg kan sagtens forstå, hvis der er bekymrede naboer. Dem skal vi naturligvis tage hensyn til og lytte til.

Det er i Københavns interesse, at byen rummer gode ungdomstilbud - også hvis de ligger uden for de tilbud, vi hidtil har kunnet give. Derfor har jeg taget dialogen og fundet en løsning med de unge. Det havde sikkert været lettere at lade være. Men det havde også været dumt og kortsigtet. Det er ikke blot gratis, men også stejlt og firkantet, når Nyhedsavisen udnævner tusindvis af unge københavnere til terrorister og militante ekstremister. Man kan så trøste sig med, at de driver avis og ikke skal træffe de svære, nødvendige valg for københavnerne i hverdagen.